Relationskompetence

Adfærdsproblemer i skolen er et stigende problem for lærerne. Hvad skal de stille op med de børn, der stadig kommer i konflikt med lærerne og andre børn? Og hvordan inddrager man deres forældre i et konstruktivt samarbejde? Denne bogs kontekst er først og fremmest skoleverdenen, men den kan også anvendes af andre professionelle, der har med samarbejdsrelationer at gøre i deres arbejde. I bogen bruges et fiktivt forløb, Henriks historie, som et eksempel, konstrueret på grundlag af konkrete praksiserfaringer fra forfatterens arbejde som lærer på et behandlingshjem og som terapeut. Desuden inddrages eksempler fra andre læreres praksis. Brugen af det fiktive forløb er illustrativt, troværdigt og underholdende. I fremstillingen er der både handlingsreferat, refleksioner og gengivelse af samtaleforløb i direkte tale.

Bogens hovedidé er, at man ikke kommer nogen vegne med restriktioner, forbud og straf over for en stor gruppe af elever i skolen. Når der er konflikter, skal den professionelle optræde som en form for supervisor, der ved at stille de rigtige spørgsmål får elever og forældre til at italesætte førbevidste handlemønstre, deres sociale og kulturelle kapital, som er opbygget gennem deres erfaringer i et helt livsforløb.

Ud fra spørgsmål kan den professionelle få dem til at forholde sig refleksivt til sig selv og på den måde give dem mulighed for at ændre adfærd og for at indgå i et mere positivt samvær med andre i de betydningsfællesskaber, de er en del af. Denne anvendelse af en anerkendende og refleksiv pædagogik demonstreres også i forbindelse med skole-hjem-samtaler.

Forfatteren opererer med forskellige typer af spørgsmål. I forbindelse med refleksive spørgsmål spørger den professionelle nysgerrigt ind til elevers og forældres tanker og følelser for at få dem til selv at formulere løsningsmuligheder. Men efter min mening er der langt fra at kunne reflektere over, hvordan man bør handle anderledes, til at man kan gøre det på langt sigt. Denne bogs metoder kræver et grundigt supplement.

Ideerne bygger på et solidt teoretisk grundlag, som inddrages på en overraskende og inspirerende måde. Bourdieus tanker om habitus, om en social, en kulturel og en symbolsk kapital suppleres med Batesons læringsniveauer. Desuden inddrages buddhismens neutrale iagttagelse, Honneths ideer om anerkendelsens betydning og Michael Whites teorier om eksternalisering. Jung, Dysthe og Bahktin er ikke med, men kunne godt have passet ind i sammenhængen. Endelig lander bogen godt og solidt med Løgstrups etiske fordring i sidste kapitel.

Bogen er absolut værd at læse. Der er holdninger og engagement, nye spændende sammenstillinger af teori og jordnær praksis, og den er skrevet i et letforståeligt og underholdende sprog. Dens påpegning af den ligeværdige samtale som bedste løsningsmulighed sætter regeringens forslag til straffe, restriktioner, kontrol og nedsat kriminel lavalder i et grotesk perspektiv.