Rektorerne vil gerne fastholde én landsdækkende læreruddannelse med mulighed for udvikling. De er foruroligede over, at Aarhus Universitet på så kort tid har fået godkendt en helt anderledes læreruddannelse uden et egentligt samarbejde med seminarierne.
"Vi finder det nødvendigt utvetydigt at gøre opmærksom på, at Aarhus Universitets ansøgning ikke hviler på et samarbejde med professionshøjskolerne, herunder den nærliggende Professionshøjskole VIA University College. Aarhus Universitets ansøgning udmønter dermed ikke intentionerne i regeringsgrundlaget", skriver de.
Aarhus Universitets ansøgning er blevet godtkendt i akkrediteringsrådet, og eneste mulighed for, at den ikke bliver en realitet er nu, hvis Bertel Haarder eller Helge Sander skønner, at uddannelsen ikke er "hensigtsmæssig ud fra en samfundsmæssig betragtning".
RUC, Aalborg og Odense Universitet har også vist interesse for at oprette læreruddannelser, og professionshøjskolerektorerne mener ikke, at flere forskellige indbyrdes konkurrerende læreruddannelser vil ikke være en hensigtsmæssig model.
"Den vil skabe problemer for sammenhængskraften i den danske folkeskole. Den vil sprede udviklingsressourcerne. Den vil skabe en regional forsyningsproblematik og øge forskelle mellem regioner og universitetsbyer. Endelig vil den fordre administrative anerkendelsessystemer og meritordninger", skriver de.
Danmarks Lærerforening og hovedsorganisationen FTF stiller sig også kritiske over for Aarhus Universitets planer.
Rektorkollegium vil stoppe Aarhus Universitets læreruddannelse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.