Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Rektorer: Skolerne sender for mange i gymnasiet

Ifølge gymnasierektorerne sender skoler og uddannelsesvejledere for mange elever videre i gymnasiet, selvom deres folkeskole-karakterer ikke tyder på, de vil kunne klare det. Rektorerne vil have mulighed for at indstille eleverne til optagelsesprøve.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
31. maj 2007, kl. 11:56

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

For mange unge søger ind på gymnasiet med 5 og 6 i fag som dansk, matermatik og engelsk, siger gymnasierektorernes formand Peter Kuhlmann i Radioavisen i dag. Han ville gerne have muligheden for at indstille elever til en optagelsesprøve, når elever indstilles til gymnasiet, selvom de har dårlige karakterer.

Berlingske

"Folkeskolerne har et bedre grundlag for at vurdere eleverne, fordi de har haft dem i ti år. Men det går galt, når skolerne ikke træder i karakter over for forældres indædte ønske om, at deres barn skal i gymnasiet, selv om en boglig, studieforberedende uddannelse ikke lige er sagen for eleven, ligesom vi har eksempler på, at efterskolerne ikke tager vejledningsopgaven særlig alvorligt", siger han til Berlingske Tidende.

Rektor for Frederiksberg Gymnasium Jannik Johansen vil gå endnu videre og lægge retten til at optage elever hos gymnasierne:

"Sådan gør man også på de videregående uddannelser. Det er jo ikke mig, der bestemmer, hvem der skal optages på medicinstudiet på Københavns Universitet".

Formanden for de kommunale børne- og kulturchefer Per B. Christensen, er enig i, at det er et problem, hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning opstiller urealitistiske planer sammen med eleven:

"Vejlederne skal sammen med forældre og den enkelte unge opstille en uddannelsesplan, der præcis matcher de kompetencer, som den unge har"

"Men gymnasierne er nu lidt selv skyld i udviklingen", siger BKF-formanden.

"For mange gymnasier har sendt et fejlagtigt signal om, at gymnasiet var et sted for alle unge".

Hvis regeringens mål om, at 95 procent af de unge skal have en kompetencegivende uddannelse i 2015, skal flere unge - både fagligt stærke og svagere - søge ind i erhvervsuddannelserne, som skal gøres mere attraktive, mener Per B. Christensen. Der skal udvikles nye uddannelser med et andet indhold og en anden pædagogik.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Rektorer: Skolerne sender for mange i gymnasiet

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS