Rektorer: Skolerne sender for mange i gymnasiet

For mange unge søger ind på gymnasiet med 5 og 6 i fag som dansk, matermatik og engelsk, siger gymnasierektorernes formand Peter Kuhlmann i Radioavisen i dag. Han ville gerne have muligheden for at indstille elever til en optagelsesprøve, når elever indstilles til gymnasiet, selvom de har dårlige karakterer.

"Folkeskolerne har et bedre grundlag for at vurdere eleverne, fordi de har haft dem i ti år. Men det går galt, når skolerne ikke træder i karakter over for forældres indædte ønske om, at deres barn skal i gymnasiet, selv om en boglig, studieforberedende uddannelse ikke lige er sagen for eleven, ligesom vi har eksempler på, at efterskolerne ikke tager vejledningsopgaven særlig alvorligt", siger han til Berlingske Tidende.

Rektor for Frederiksberg Gymnasium Jannik Johansen vil gå endnu videre og lægge retten til at optage elever hos gymnasierne:

"Sådan gør man også på de videregående uddannelser. Det er jo ikke mig, der bestemmer, hvem der skal optages på medicinstudiet på Københavns Universitet".

Formanden for de kommunale børne- og kulturchefer Per B. Christensen, er enig i, at det er et problem, hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning opstiller urealitistiske planer sammen med eleven:

"Vejlederne skal sammen med forældre og den enkelte unge opstille en uddannelsesplan, der præcis matcher de kompetencer, som den unge har"

"Men gymnasierne er nu lidt selv skyld i udviklingen", siger BKF-formanden.

"For mange gymnasier har sendt et fejlagtigt signal om, at gymnasiet var et sted for alle unge".

Hvis regeringens mål om, at 95 procent af de unge skal have en kompetencegivende uddannelse i 2015, skal flere unge - både fagligt stærke og svagere - søge ind i erhvervsuddannelserne, som skal gøres mere attraktive, mener Per B. Christensen. Der skal udvikles nye uddannelser med et andet indhold og en anden pædagogik.