Rektor: Lærerstuderende skal stille højere krav til sig selv

"Når det er en professions- og praksisrettet uddannelse, så er 13 timer for lidt", siger rektor for professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann til folkeskolen.dk.

Men han mener, at det er for nemt at sige, at læreruddannelsens problemer alene skyldes besparelser og dårlig ledelse på professionshøjskolerne.

"Man kan med rette spørge de studerende, om de har forstået, at de ikke længere er seminarieelever, men studerende. Laver de nok, kommer de til undervisningen, stiller de høje nok krav til egen indsats? Det mener jeg, at der er en del, som ikke gør".

Det handler om at tiltrække de bedste studerende til uddannelsen

"Vi har desværre været vant til i en årrække, at der kom mange ind med forudsætninger, vi godt kunne have ønsket os var bedre. Jeg mener, at vi skal have finske tilstande, hvor vi kan afvise otte ud af ti. Det er der tre veje til. Adgangsbegrænsninger. Kvalitetsløft af uddannelsen ved praksisrettet forskningskvalificering af underviserne, stærkere bånd til skolerne og en justering af opbygningen. Og så skal professionen gøres stærkere ude i praksis med bedre karrierespecialiseringsveje via bedre efter/videreuddannelse".

Ufleksible arbejdstidsaftaler spærrer for flere timer

Stefan Hermann peger også på undervisernes arbejdstidsaftaler som en del af årsagen til de få undervisningstimer i uddannelsen.

"En utrolig stor del af pengene og ledelseskraften er deponeret i arbejdstidsregler, der ikke fremmer ledelse eller fælles retning. Selvfølgelig skal underviserne have en ordentlig løn - og gerne bedre - løn for deres arbejde og tid til at forberede sig, men det omfattende timetælleri hæmmer samarbejde og fleksibilitet og fremmer forkert adfærd på både ledelses- og medarbejdersiden. Det er en misforstået retfærdighed, som jeg anser for ødelæggende for uddannelsen. Når der arbejdes godt sker det på trods af systemet og ikke på grund af det".

Stefan Hermann ville gerne, at underviserne kunne undervise, forske og udvikle mere og administrere mindre, og han undrer sig over, hvorfor de studerende ikke synes at støtte ledelsen i dette ønske.

Vi får ikke en bedre uddannelse af at flytte den til Universitetet

Månedsmagasinet Undervisere pegede i julinummerets tema på, at administrationen på professionshøjskolerne sluger en stor del af pengene, og at både undervisere, studerende og DLF har svært ved at se fordelene i overgangen fra seminarier til professionshøjskoler. Stefan Hermann erkender, at professionshøjskolerne har store udfordringer. De havde en svær fødsel, forklarer han.

"Professionshøjskoleloven var folketingets påhit - det var ikke noget professionerne eller seminarierne som sådan lå i selen for. Der var stor indre modstand mange steder, der var for få penge med, det var ikke et stærkt politisk projekt og samtidig voldsomt kommunikativt underfrankeret. Det er den største uddannelsesreform i nyere tid, som omrokerer så voldsomt på landskabet, og alligevel taler man stadig i dag om seminarier".

På trods af dette mener Stefan Hermann, at professionshøjskolerne har været i stand til selv at skabe sig en plads og en berettigelse. Og han kan på ingen måde se fordele i at flytte læreruddannelsen over på universiteterne.

"Der er brug for midler til at få anvendt forskning ind i læreruddannelsen og give den et kvalitetsløft, men de kommer jo ikke ved, at man flytter den over på universitetet. Det ville være fint at gøre uddannelsen fem-årig, men som fire plus en. Fire år på en forsknings- og professionsbaseret uddannelse og så krav om et år mere efter et vist antal år ude i skolen".