Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Rektor fyret

Torsten Enemærke fritstillet på grund af Odense Seminariums økonomiske problemer

Vibe Halbirk
Start debatten
6. september 2001, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Fredag den 31. august blev sidste arbejdsdag for rektor Torsten Enemærke på Odense Seminarium. Han blev fritstillet efter et møde med bestyrelsen, hvor han fremlagde en handlingsplan, der skulle gelejde seminariet gennem det økonomiske kaos, det har befundet sig i siden før sommerferien. På mødet fastholdt seminarielærerne den mistillidserklæring, de havde udtrykt over for ledelsen i juni.

Folkeskolen nr. 36 2001

'Vi havde en forventning om, at der i løbet af sommeren ville blive et forbedret samarbejde mellem de ansatte og ledelsen. Men det er ikke sket. Derfor tror vi ikke længere på, at der er opbakning til, at rektor kan løse seminariets problemer. Det var bedst, at Torsten Enemærke fratrådte, så seminariet kan komme videre', siger Søren Møller, der er formand for bestyrelsen på Odense Seminarium og derudover er andenviceborgmester i Odense Kommune.

Torsten Enemærke ønsker ikke at kommentere fyringen.

'Men jeg kan ikke sige, at det kommer bag på mig, når der ligger en mistillidserklæring fra de ansatte. Det er vilkårene, når man leder', konstaterer den nu tidligere rektor.

Hele miseren går tilbage til dagen før sommerferien. Chokbølger gik gennem Odense Seminarium, da ledelsen meddelte, at der manglede syv millioner kroner i forhold til budgettet, og uden varsel fyrede seminarielærere, for hvad der svarer til 15 årsværk. Seminarielærerne gav ledelsen et mistillidsvotum for at have forsømt sin opgave med at holde styr på økonomien og for at handle i panik. På daværende tidspunkt bakkede bestyrelsen op omkring rektors beslutning om fyringerne. De gennemførte besparelser står fortsat ved magt, ellers kan seminariets økonomi ikke hænge sammen. Men bestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der i løbet af to uger skal komme med en ny handlingsplan. Arbejdsgruppen består af de studerende, de ansatte og souschef Keld Vorup Sørensen, der er konstitueret rektor.

De studerende er meget tilfredse med, at de nu skal være med til at udarbejde seminariets handlingsplan, fortæller Rasmus Petersen, der er formand for De Studerendes Råd. Den nuværende spareplan blev nemlig besluttet, uden at de studerende blev hørt.

'Vi slipper af med følelsen af at få trukket noget ned over hovedet, og det er bedre med en handlingsplan, som hele institutionen står bag trods de økonomiske betingelser. Så selv om vi er meget utilfredse med den økonomiske situation, og selv om vi er dybt frustrerede over, at hele vores uddannelse flyder, er vi enige om at gå ind i udvalgsarbejdet for at finde den bedst tænkelige løsning', siger Rasmus Petersen.

'Situationen for de studerende er ikke tilfredsstillende. Det erkender vi blankt i bestyrelsen', siger formand Søren Møller.

vh

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Rektor fyret

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS