Rejse i blåt

Hvad var H.C. Andersen egentlig for en person? Hans egne memoirer er utroværdige kilder og en del af hans selviscenesættelse. Men som offentlig person i ind- og udland han var i den første del af sin karriere betydelig mere velanskrevet i Tyskland end i hjemlandet er hans gøren og laden velbeskrevet, og Dalager har gengivet sin tolkning af Andersens personlighed i romanform. Vi får sammenhængende beretninger om rejseoplevelser, som han havde flere af end gennemsnittet: Dels rejste han meget, dels sugede han til sig af begivenheder og upåagtede detaljer, som han undrende og begejstret gav videre i sine rejseskildringer. De giver et fint indtryk. Om man foretrækker dem som sammenhængende fiktion eller i Andersens egen version, er en smagssag. I romanen fortælles gennem en alvidende fortæller, der lader os kigge ind lige der, hvor bekymringerne sidder hos en digter, der tragter efter mere anerkendelse, uanset hvor meget der med tiden er ham beskåret. Den kronologiske fortælling veksler med tankestrømme fra dødslejet, feberforvirrede, men med samme troværdige intensitet, som kendetegnede Andersens kunstneriske skaberværk. God læseoplevelse, som giver indblik i en usædvanlig personlighed.