Region Midtjylland ligger i top i brugen af ADHD-medicin
Region Midtjylland behandler betydeligt flere patienter for udviklingsforstyrrelsen ADHD end de øvrige regioner, skriver Jyllands-Posten. Stigningen i medicinforbruget skyldes ikke mindst, at flere voksne får ADHD-diagnosen. Den seneste opgørelse viser, at 6.500 voksne midtjyder var på ADHD-medicin i 2012. Det er tre gange så mange som i 2008, og regionsrådet har nu bedt forvaltning og hospitaler om at være særligt opmærksomme på området. Ifølge formand for ADHD-Foreningen Midt-Østjylland Søren Zastrow kommer mange voksne til udredning, fordi deres børn er blevet udredt. Det spiller også en rolle, at regionen har flere udredningscentre end de andre regioner.
Region Midtjylland ligger i top i brugen af ADHD-medicin
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.