Grundloven, Folkeafstemningen om EF i 1972, Jyske Lov og den franske revolution er nogle af de 35 punkter, som udvalget bag demokratikanonen har fundet særligt vigtige for demokratiets udvikling. Demokratikanonen blev offentliggjort onsdag. Udvalget har besluttet at sætte en tidsgrænse for kanonpunkter ved år 2000, fordi medlemmerne mener, det er svært at vurdere virkningshistorien af nutidige begivenheder.
Demokratiets værdier skal udvikles
I kanonen beskrives, at det er vigtigt, at der værnes om demokratiske værdier, og at børn og unge opdrages med og til demokrati i bred forstand. Det skal blandt andet ske i uddannelsessystemet og gennem deltagelse i for eksempel elevråd, hvor de repræsentative demokrati kan afprøves. For udvalget bag kanonen har arbejdsprocessen også været en demokratisk praksis.
"Udvalgsmedlemmerne er alle velprøvede samfundsdebattører med markante holdninger, som ikke altid var indbyrdes forenelige. Men som arbejdet skred frem, endte vi alligevel med at finde en fælles platform for det færdige resultat. Alle har under denne proces måttet give køb på nogle synspunkter, men har så til gengæld fået andre igennem. Denne kombination af holdningspræget engagement og vilje til at bøje sig mod hinanden, når det gælder, er også en del af demokratiets væsen", siger udvalgets formand Knud J.V. Jespersen, professor, dr.phil., Syddansk Universitet.
Alle punkter bør inddrages i undervisningen
I kommissoriet for kanonen er udvalget blevet bedt om at komme med forslag til, hvordan demokratikanonen kan formidles, og hvordan den kan bruges i undervisningen i for eksempel folkeskolen. Udvalget anbefaler, at alle kanonpunkterne indtænkes i undervisningen og dagligdagen i skolen.
"Formidlingen af demokratikanon bør have særligt fokus på uddannelsessystemet, og der bør her ske en målrette formidling af tankerne bag og historien om demokratiet i dagens Danmark. Grundskoleområdet er oplagt målgruppe for formidlingsindsatsen, men demokratikanon skal ligeledes formidles i de andre dele af uddannelsessystemet, hvor demokratisk dannelse er en integreret del af undervisningen og uddannelsens formål", står der i demokratikanonens afsnit om præsentation og formidling.
Udvalget anbefaler, at den enkelte uddannelsesinstitution en gang om året bør sætte særligt fokus på demokrati.
Til højre for denne nyhed er et link til den elektroniske udgave af demokratikanonen.
Regeringsudvalg: Demokratikanon bør inddrages i undervisningen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.