Regeringens svar på Pisa: Syv obligatoriske test i skolen

Af den internationale Pisa-rapport fremgår det, at der tilsyneladende er en positiv sammenhæng mellem regelmæssig brug af standardiserede test i Grækenland, Japan og Korea, mens sammenhængen er stik modsat i Italien, Luxembourg, Holland og Letland. Derfor mener rapportens forfattere, at det kræver mere forskning at finde frem til, hvilke former for bedømmelser undervejs i skoleforløbet, der kan virke gavnligt på elevernes slutpræstationer.

Men undervisningsminister Ulla Tørnæs tog i dag imod en Pisa-undersøgelse, der viste nøjagtig samme jævne danske placering som den foregående ved at spille ud med indførelsen af syv obligatoriske test i løbet af elevernes tid i folkeskolen. En læsetest ved slutningen af 2. klasse, en dansktest i 4. klasse, en læse- og en matematiktest ved slutningen af 6. klasse, en engelsktest i 7. klasse og en læsekompetence-test og en naturfaglig test ved slutningen af 8. klasse.

"Jeg mener bestemt, der er grund til at være bekymret over, at vi fortsat klarer os så dårligt", sagde Ulla Tørnæs på dagens pressemøde om Pisa-rapporten.

"Der er behov for at præcisere loven, så det bliver klart, at skolen er forpligtet til at evaluere i forhold til trinmålene".

Målet med de nye såkaldte profiltest er at opspore de elever, der ikke når målene, og sikre, at de kommer op på niveau, inden de forlader skolen:

"Der er ganske vist sket et lille fald i antallet af elever, der forlader skolen uden brugbare læsefærdigheder fra hver 5. elev til nu hver 6. elev. Men vi er nødt til at skabe muligheder for at få de elever identificeret, så undervisningen kan tilrettelægges målrettet til den enkelte elevs behov", siger Ulla Tørnæs og understreger, at der ikke er tale om nogen eksamen. Testen skal bruges inden for klasseværelsets fire vægge, og resultaterne skal ikke offentliggøres, men viderebringes i en skriftlig tilbagemelding til forældrene.

Testene skal være it-baserede og udformet sådan, at den enkelte elev via en indgangstest får spørgsmål, der møder eleven på hans eller hendes niveau.

SF opfordrer Socialdemokratiet til at forlade forliget

Trods månedlange forhandlinger med Socialdemokraterne både sidste år og i år, forventer Ulla Tørnæs ikke længere, at forligsparten vil lægge hindringer i vejen for indførelsen af obligatoriske test:

"Jeg har svært ved at forestille mig, at man ikke vil tage det her seriøst og indse, at der skal ske noget ganske markant. Jeg har svært ved at forestille mig, at Socialdemokraterne vil afstå fra at sikre, at alle forlader folkeskolen med den viden og de færdigheder, der kræves for at begå sig i fremtidens videnssamfund".

Socialdemokraternes Pernille Blach Hansens reaktion er:

"Det er et meget fattig svar, når regeringen mener, at alle problemer bare kan løses med en test. En test i sig selv forbedrer jo ikke undervisningen. Det nytter jo ikke at teste børn ned til de helt små klasser. Det udvikler sig hurtigt til en form for eksamen".

Og hun får et råd med på vejen fra SF's formand Holger K. Nielsen:

"Gå dog ud af det forlig! I SF har vi aldrig forstået, hvorfor I partout ville indgå i et folkeskoleforlig med en regering, som i den grad er styret af kortsigtede og populistiske løsninger og som blæser på de reelle problemer i folkeskolen".