Regeringens millioner bygger på storholdsdrift

Folkeskolen.dk har undersøgt, hvor millionerne skal komme fra. Og det viser sig, at resursefrigørelsen bygger på tekniske regneeksempler, som ikke tager hensyn til, hvad der er muligt i praksis.

"Det er et statistisk regnestykke, hvor man lader som om, man har alle skoler i én hånd uden at tage hensyn til, at man ikke konkret kan flytte en elev fra den ene til den anden skole. Det er simpelthen et teknisk regnestykke", forklarer chefkonsulent i Undervisningsministeriets budgetafdeling Ebbe Kærn. Undervisningsministeriet har givet folkeskolen.dk et regneeksempel, hvor en tosporet skole med en gennemsnitlig klassestørrelse på 19 elever kan reducere lærertimeforbruget, hvis undervisningen i stedet er foregår med gennemsnitlige hold- eller klassestørrelser på 20 elever. Hvor skolen i udgangspunktet har 304 elever fordelt på 16 klasser á 19 elever, vil skolen med hold/klasser á 20 elever i stedet have 15,2 klasser. De færre klasser omregnes til et tilsvarende reduceret lærertimeforbrug, og den samlede resursefrigørelse er beregnet ud fra en vurdering af, hvor mange skoler, der vil benytte sig af fremgangsmåden.

"Beregningerne bygger ikke på, hvad vi tror, er muligt, men de antyder, at der kan være nogle muligheder", siger Ebbe Kærn.

7. klasser kan også undervises i store hold

Essensen i forslaget om holddeling er ifølge kontorchef i Undervisningsministeriet Ole Hvilsom Larsen at forenkle reglerne for holddeling for børnehaveklasse til 7. klasse. Som loven er nu, er det muligt at lave holddannelse på grundlag af den løbende vurdering i 8.-10. klasse. Holddannelsen må ikke være egentlig niveaudeling, som fastlægges på forhånd et år ud i fremtiden, men ellers er der ingen begrænsninger. For børnehaveklasse til 7. klasse er der den begrænsning, at det kun kan omfatte dele af det enkelte fags stofområder og kun for kortere kurser.

"Indholdet i forslaget er, at den fleksibilitet i holddannelsen, som findes på 8.-10.klasse, også bliver mulig i børnehaveklasse til 7. klasse. Det er ikke niveaudeling permanent, men en øget mulighed for fleksible holddannelser på baggrund af den løbende evaluering". Undervisningsministeriet bekræfter, at hvis der skal frigøres den mængde resurser, som udspillet lægger op til, så handler det om, at der skal laves større hold.

"Holddannelse er ikke kun brug af små hold. Der er sikkert masser af undervisning i for eksempel 7. klasse, som med fordel kan varetages på et større hold end klassen", siger Ole Hvilsom Larsen, som pointerer, at der er foretaget en pædagogisk vurdering af de udspillets initiativer.

Egelund: Ideen med holddannelse er undervisning i små grupper

Muligheden for at dele eleverne op i hold ind i mellem blev indført i 2003. Ifølge professor i specialundervisning Niels Egelund var formålet at øge undervisningsdifferenteringen:

"Så kunne læreren i den almindelige klasse sidde med en mindre gruppe børn ad gangen, ligesom man ser det i specialundervisningen. Prisen kunne så være, at man også en gang i mellem sad med nogle flere - for eksempel to parallelklasser ad gangen. Men det har så vist sig, at lokalemæssigt er det meget svært svært at sidde med større hold, og der er jo heller ikke ret mange aktiviteter, hvor det kan lade sig gøre", siger Niels Egelund og kan ikke se, hvordan holddannelse skulle kunne føre til sådan en besparelse.