På torsdag den 12. december vedtager Folketinget regeringens såkaldte kvalitetsprogram for folkeskolen. Ved andenbehandlingen torsdag var der ingen folketingsmedlemmer, der bad om ordet. For ændringerne af folkeskoleloven med bl.a. frihed til kortere skoledage, færre prøver, juniormesterlære, afskaffelse af billedkunst i 1. klasse og meget mere er som bekendt forhandlet på plads i folkeskoleforligskredsen.
I forligskredsen sidder De Radikales Lotte Rod. Og hun har i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg insisteret på at få nogle indvendinger med i udvalgets betænkning om lovforslaget:
"Langt de fleste forældre vil rigtig gerne folkeskolens ideal om at sikre alle børn en lige chance og gode fællesskaber med andre børn, der ikke ligner dem selv. Men forældre vil også give deres børn de bedste muligheder, og for mange forældre er ved at miste tilliden til, at folkeskolen kan netop dét", lyder det fra Lotte Rod, som mener, at lærerne mangler tid, materialer og frihed til at lave spændende undervisning og gode frikvarterer.
"Denne lov gør desværre det modsatte, idet regeringen har valgt at underfinansiere forslagene med 1 mia. kr. om året. Dermed kommer regeringen på trods af gode hensigter om mere frihed til at tvinge skolerne til at spare på timer med en ekstra lærer eller pædagog, støtteindsatser m.v."
Regeringens folkeskolelovændringer glider glat igennem trods kritik af underfinansiering
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.