Regeringens og KL's beregning, som siger, at kommunerne kan tjene 1,2 milliarder ved at flytte eleverne fra sfo til en længere skoledag, er stærkt problematisk.
Det fremgår af fordelingen af de 300 millioner kroner, der i år skal hjælpe kommunerne med at finansiere skolereformen. Et af de parametre, der tages hensyn til i fordelingen, er, hvor gode den enkelte kommunes muligheder er for at hente midler ved at skære i sfo'ernes åbningstid.
Kolding Kommune har allerede arbejdet med og offentliggjort et budget for skolereformen. Derfor er Kolding et håndgribeligt eksempel på problemet. I Koldings budgetforslag hedder det om sfo-betalingen:
"Frigørelse af sfo-resurser antages at kunne udgøre et væsentligt bidrag til finansiering af skolereformen. Ifølge kommuneaftalen burde kommunen kunne frigøre ca. 19 millioner kroner, men da forældrebetalingen er meget høj i Kolding Kommune, frigøres der i realiteten kun 3,3 millioner kroner, selvom der skal afskediges 60 pædagoger".
Kolding kan altså, på trods af at de må fyre over 60 pædagoger, kun frigøre 3,3 millioner kroner.
Skolereformen kan føre til massive nedskæringer i Kolding
Ikke alene Kolding bliver kompenseret med 3,6 millioner kroner fra regeringen ved fordelingen af de ekstraordinære midler fra regeringen - heraf er de 1,9 millioner en direkte konsekvens af, at Kolding er en af de kommuner, der har store udfordringer med sfo-finansieringen.
Men er Kolding en enlig svale? Det var netop det, offentligheden fik indsigt i, da Økonomi- og Indenrigsministeriet sent onsdag eftermiddag offentliggjorde, hvordan kommunerne skal kompenseres.
Svaret er nej. Kolding er absolut ikke alene. Aarhus, Odense, Vejle, Silkeborg og Viborg har ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet endnu større problemer med at frigøre deres del af sfo-midlerne end Kolding. De fem kommuner modtager nemlig alle et større beløb fra fordelingspuljen end Kolding. Derudover får Næstved og Horsens næsten samme kompensation som Kolding og må derfor antages at have problemer i samme størrelsesorden som koldingenserne.
Borgmester: Regeringen og KL har forregnet sig
Ib Hansen, der er børne- og uddannelsesdirektør i Kolding har også noteret sig, at sfo-skønnet er skudt forbi målet.
"Det her viser jo, at man ikke kan sige, at reformen er finansieret. De 3,6 millioner kroner forslår som en skrædder i helvede. Det er ikke en løsning på den underfinansiering, der er. Og det er ikke et særligt Kolding-problem", siger Ib Hansen. Han undrer sig over, at forligsparterne bag folkeskolereformen fastholder, at reformen er finansieret.
Sådan er ansvaret ved fejlberegninger i skolereform-økonomien
Inklusionen ryger Problemet med finansieringen opstår, fordi skolereformen dikterer, at eleverne skal have flere undervisningstimer. Udover frigjorte penge fra sfo-området og et løft af bloktilskuddet skal timetalsløftet finansieres ved, at lærerne underviser mere. I Kolding har det den konskvens, at de må skære i alt andet end undervisningen for at få det til at løbe rundt.
"Det betyder, at der opstår problemer for skolevæsener som vores, der har lagt vægt på, at der skal være kvalitet i undervisningen, og ikke kun et højt antal timer. For de kigger kun på det numeriske antal timer", siger Ib Hansen. Han er især bekymret for inklusionsindsatsen.
"Samtidig med, at man melder ud, at 40 procent mindre skal skilles ud, så fjerner man hele grundlaget for at lave en praktisk funderet inklusion. Og det bliver konsekvensen her i Kolding, hvis ikke de lokale politikere tilfører skoleområdet flere penge", siger Ib Hansen, at de kommunale budgetter som helhed i forvejen er pressede i Kolding.
Regeringens egne tal viser det: Skolereformen er underfinansieret
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.