Regeringen vil skrue ned for skærmundervisning: It-vejlederforeningen er klar til dialog

"Lærerne har taget de digitale læremidler til sig".

Sådan lød en overskrift i fagbladet Folkeskolen i december 2015 – midt i udmøntningen af en statslig pulje på en halv milliard kroner, der i perioden 2012-2017 skulle medfinansiere kommunernes indkøb af digitale læremidler.

Men tilsyneladende mener den nye SMV-regering her syv år senere, at lærerne har taget de digitale læremidler for meget til sig.

I hvert fald lyder det på side 22 i regeringsgrundlaget, at regeringen skal drøfte, ”hvordan den fortsatte brug af digitale virkemidler i undervisningen kan understøttes på en måde, hvor børn ikke tilbringer det meste af deres skoledag bag en skærm”.

Det kommer godt et halvt år efter, den forrige S-regering afsatte 220 millioner kroner til teknologi i skolen.

It-vejlederne kommer gerne med input

I Danmarks It- og medievejlederforening understreger formand Hanne Voldborg Andersen, at hun hilser en dialog med både den ny regering og sektorpartnerskabet Sammen om skolen om brugen af teknologi i skolen velkommen.

"Men vi har brug for en dialog om digitale teknologier og ikke kun digitale virkemidler. Vi håber derfor, at vi kan få gang i drøftelser både i og uden for partnerskabet om en bredere forståelse af teknologi end skærm eller ikke skærm", siger hun.

En sådan drøftelse bør i stedet sigte mod at sikre, at eleverne i folkeskolen lærer om og skaber med teknologier på en måde, der gør dem i stand til at agere kompetent og kritisk med digitale teknologier, påpeger Hanne Voldborg Andersen og tilføjer:

"Drøftelserne bør have fokus på at sikre, at alle børn og unge udvikler de nødvendige kompetencer til at kunne leve, lære og arbejde i et land, der er ’verdensmester i digitalisering’. Danmarks it- og medievejlederforening deltager meget gerne i en videre dialog om dette".

Ministerens mavepine

Det er ikke første gang, at skærmforbruget i den danske folkeskole påkalder sig politisk bevågenhed.

Debatten om særligt de udbredte fagportaler tog for alvor fart, efter en Deloitte-rapport bestilt af KL i 2018 konkluderede, at der var en stigende tendens til, at kommunerne lavede det, der populært bliver kaldt en væg-til-væg-aftale med en udbyder af fagportaler.

Det vil sige, at en kommune mod en klækkelig rabat køber fagportaler fra én udbyder til alle fag på alle skoler – og gerne på en flerårig kontrakt.

Kritikken har dels gået på, at det reelt fratager lærerne muligheden for at vælge de læremidler, de helst vil bruge i undervisningen, dels at det fremmer såkaldt portalundervisning, hvor eleverne i de fleste timer bevæger sig rundt i portaler fra samme udbyder.

Tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) udtrykte bekymring for lærernes metodefrihed, og hendes efterfølger Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udtalte i 2019 til Politiken, at ordet portalundervisning giver hende ”ondt i maven”.

I 2021 blev hun sågar kaldt i samråd af de radikale om brugen af fagportaler i undervisningen.

Her påpegede Pernille Rosenkrantz-Theil, at hvis lærerne i en presset hverdag har let adgang til digitale læremidler, men skal ud af huset for at hente bøger, så er der ikke reel metodefrihed.