"Især på visse områder er der i dag et betydeligt sygefravær på de offentlige arbejdspladser. På børne- og ældreområdet har de ansatte i gennemsnit 14-15 sygedage om året. I sundhedssektoren er det 11 dage om året. Ansatte i den kommunale sektor, som er meget utilfredse med arbejdsmiljøet, har gennemsnitligt 25 sygedage om året, mens ansatte med høj tilfredshed i gennemsnit har 6 sygedage", lyder det i regeringens udkast til kvalitetsreformen, som skal fremlægges i endelig form til august.
Undersøgelser viser, at hen ved en tredjedel af sygefraværet kan tilskrives forhold på arbejdspladsen. For at fremme arbejdet med at nedbringe sygefraværet på de enkelte arbejdspladser vil regeringen, KL og Danske Regioner i 2008 lave en opgørelse af sygefraværet på institutionsniveau.
Opgørelsen skal laves på baggrund af de sygefraværsregistreringer, som allerede finder sted på de enkelte institutioner.
"Opgørelsen gør det muligt for arbejdspladserne at sammenligne sig med hinanden og danne grundlag for, at der lokalt arbejdes målrettet på at reducere sygefraværet", lyder det i udkastet.
Regeringen vil opgøre offentligt ansattes sygefravær
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.