Regeringen vil etablere en læsefond

"De børn, der starter i skole næste sommer, går ud af skolen i 2020. Og det er regeringens mål, at alle børn skal have mulighed for at vælge deres egen fremtid og få opfyldt deres ønske. Det centrale redskab til det er evnen til at kunne læse".

Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen under præsentationen af regeringsprogrammet frem mod 2020. Regeringen afsætter derfor 150 millioner kroner om året til en læsefond i folkeskolen.

Fonden kan investere op til 150 millioner kroner hvert år som opfølgning på 360-graders eftersynet af folkeskolen, herunder særligt initiativer til indfrielse af et læseløfte, som statsministeren gav i sin nytårstale.

Forkert fokus

Men den nyhed glæder ikke formand for Danmarks lærerforening Anders Bondo Christensen.

"150 millioner er en bagatel, hvis man skal følge op på det 360 graders eftersyn, hvor det er meningen, at en hver sten skal vendes", siger han.

Regeringen har tidligere meldt ud, at læseløftetet skal fokuseres på 2. klasse. Men også den udmelding er Anders Bondo uenig i.

"Fokus på eleverne læsekompetence skal ikke sættes på elever i 2. klasse, men sættes på elever efter 9. klasse. Det at være en dygtig læser i 2. klasse er ikke en garanti for, at man er en dygtig læser, når man forlader folkeskolen. Det er dér, vi mener, man skal sætte fokus."

Danmarks Lærerforening har tidligere tilbudt ministeren at indgå en aftale, hvor de havde en fælles målsætning om, at halvere antallet af elever, der forlader folkeskolen med dårlige læseresultater over en femårig periode.

"Sådan et projekt tror vi vil skabe langt større effekt end et læseløft i 2. klasse", siger han.

150 millioner er for lidt

Pernille Frahm fra SF er enig i at regeringens indsats med 150 millioner om året er en meget lille beløb, og hun tror derfor, det bliver svært at nå målsætning om at opnå et læseløft.

Hun er også enig i, at fokuset skal lægges på eleverne i udskolingen og ikke eleverne i 2. klasse. Men frem for alt mener hun, at det er afgørende at forsøge at skabe et overblik over baggrunden for, at så mange elever får specialundervisning.

"Det nytter ikke noget at bruge 150 millioner på noget, når vi ikke ved, om det virker."