Regeringen og KL hæver klasseloftet i modtageklasser

Det øgede antal flygtninge har sat kommunernes integrationsindsats under pres. Derfor har regeringen og KL indgået en topartsaftale om rammerne for kommunernes arbejde med integration af flygtninge.

Aftalen omfatter hele integrationsindsatsen fra daginstitution og skole til bolig og job. (Læs om hele aftalen via linket til højre for artiklen).

Flere elever i modtageklasser skal hjælpe integrationen

På skoleområdet er der forandringer i modtageklasserne. Indtil nu har klasseloftet været 12 - det hæves til 15 - "hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt". Og hvis eleverne har "overvejende samme sproglige baggrund" kan klasseloftet hæves til 18. Samtidig forlænges muligheden for at sprede eleverne aldersmæssigt. Før aftalen måtte en modtageklasse spænde over tre klassetrin - det ændres til fem.

"Vi befinder os lige nu i en ekstraordinær situation, og kommunernes udfordringer med at sikre den bedst mulige integration af de mange nytilkomne er til at tage og føle på. Derfor giver vi med aftalen med KL kommunerne bedre rammer til integrationsindsatsen ved blandt andet at hæve loftet for elever i modtagelsesklasser og sætte en informationsindsats i gang om kommuners muligheder for at bruge arbejdsmarkedsuddannelser til flygtninge. Det er nødvendigt med mere fleksibilitet for, at integrationen kan lykkes," siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby(V) i en pressemeddelelse.

Modtageklasser kan koste 461 millioner i år

Udover en lempelse af rammerne i modtageklasserne gives der også mulighed for at etablere et "særligt undervisningstilbud" i stedet for modtageklasser. Og her er rammerne endnu mere fleksible. I aftalen står der, at hverken "klasseloft, timetal, lærekvalifikationer mv." gælder i et særligt undervisningstilbud. Det gælder bare, at "Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen skal opstille mål og rammer for undervisningstilbuddet, herunder om opfølgning på elevernes læring".

KL glade for regelforenkling

KL-formand Martin Damm er tilfreds med, at reglerne på integrationsområdet generelt er blevet forenklede.

"Vi er glade for, at regeringen har lyttet til vores ønske om regelforenklinger på en lang række områder i integrationsindsatsen. De hidtidige love og regler har ganske enkelt ikke været gearet til det massive flygtningepres, som vi oplever i denne tid. Og hvis kommunerne rent praktisk skal kunne løse opgaven på en fornuftig måde, er det vigtigt med disse forenklinger," siger Martin Damm - han noterer sig i øvrigt, at KL og regeringen ved næste økonomiaftale skal fortsætte drøftelsen af, hvordan udgifterne til flygtningen skal fordeles.

Regeringen vil også forsøge at få de frie grundskoler og efterskolerne til at løfte en større opgave i forhold til integrationen. Regeringen vil forsøge at indgå aftale med de frie grundskolers foreninger samt Efterskoleforeningen for at indgå aftaler om pladser til flygtninge.

Aftalen mellem KL og regeringen blev indgået fredag den 18. marts.