Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Regeringen melder nu klart ud om offentliggørelse af test

Regeringen slår nu fast, at de nationale test skal offentliggøres. Men det vil de ikke kunne komme igennem med medmindre, at de opsiger folkeskoleforliget, siger Christine Antorini.

Miriam Lykke Schultz
4 kommentarer
24. februar 2010, kl. 18:56

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

4 kommentarer

"Regeringen kan have lov til at mene, at den gerne vil have en konkurrence-folkeskole, men jeg må bare konstatere at offentliggørelse af test, det kommer de ikke igennem med, for det er vi imod", siger Christine Antorini fra Socialdemokraterne.

Regeringens arbejdsprogram på skoleområdet

Forligskredsen bag folkeskoleforliget har flere gange meldt klart ud, at den er imod offentliggørelse af de nationale testresultater.

"Det står og falder med, om den vil gennemføre det uanset hvad, for så er man nødt til at opsige folkeskoleforliget."

Den udmelding er regeringen ikke kommet med, og Christine Antorini går da heller ikke ud fra, at regeringen vælger at opsige det.

"Det vil være et brud på alle regler at opsige forliget."

Christine Antorini mener desuden, at det er helt malplaceret, at have diskussionen om at offentliggøre testresultaterne.

"Det er jo ikke mere end et par år siden, at vi havde en kæmpediskussion om det. Der sagde vi ja til de nationale test, men med det forbehold, at testene kun skulle bruges som et internt pædagogisk redskab."

Offentliggørelse giver dårligere skole

Formanden for DLF Anders Bondo Christensen tror heller ikke, at testresultaterne vil blive offentlige.

"Jeg hæftede mig ved, at statsministeren sagde, at man vil respektere indgåede forlig. Statsministeren har jo gentagende gange sagt, at nu vil man indgå i et reelt partnerskab med folkeskolens parter, og det er altså nødvendigt, at hvis der er tale om et reelt partnerskab, så giver man også luft for at drøfte sådan et punkt som offentliggørelse af test".

DLF har i forbindelse med Marienborgmøderne i høj grad peget på, at man i højere grad skal bruge den viden, man har om en bedre skole.

"Hvis der er et område, hvor vi har en meget sikker viden, så er det præcis omkring offentliggørelse af sådan nogle nationale testprogrammer. Det giver eleverne en dårligere skole".

Andre muligheder

Anders Bondo er overbevist om, at man kan give et meget bedre indtryk af folkeskolens kvalitet gennem en anden metode end de nationale testresultater. Og han understreger, at DLF meget gerne vil gå ind i en dialog om hvordan, der kan skabes en bedre dokumentation af skolens resultater.

"Vi er parate til at komme med et alternativ til et kvalitetssystem, som kan give et bedre og mere reelt billede af kvaliteten i den danske folkeskole".

4 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Regeringen melder nu klart ud om offentliggørelse af test

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS