Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Regeringen går solo med sine mål for folkeskolen

Det var en flok rystede forhandlere, der trådte ud på gårdspladsen foran Marienborg her i eftermiddag. Det var ikke lykkedes statsministeren at indgå det partnerskab omkring folkeskolen, som han havde drømt om.

Tina Nedergaard kan ikke forstå, at Lærerforeningen ikke vil være med på, at eleverne skal i top fem i verden

Foto: Klaus Holsting
Jakob Wärme Hansen
John Villy Olsen
4 kommentarer
29. september 2010, kl. 16:49

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

4 kommentarer

To dage efter, at undervisningsminister Tina Nedergaard havde nedlagt regeringens højprofilerede partnerskab omkring folkeskolen, mødtes hun og statsminister Lars Løkke Rasmussen som planlagt med KL, Danmarks Lærerforening (DLF), Skole og Forældre, Skolelederforeningen og Danske Skoleelever på Marienborg.

Regeringen: 7 ambitiøse mål for en ny og bedre folkeskole

Men partnerskabet blev ikke genetableret, og regeringen går nu solo med de syv mål, som den havde forsøgt at få folkeskolens interessenter til at skrive under på. Det ville KL, DLF og Skolelederforeningen ikke i mandags, og det ville de ikke i dag.

Undervisningsministeren og statsministeren sagde, at de ikke kan forstå, at lærerforeningen ikke vil være med på en målsætning om, at danske skolelever skal i top fem i verden.

DLF er ikke et politisk parti

"Det er fint, at en statsminister kommer med flotte målsætninger, men det er ikke min opgave som formand for Danmarks Lærerforening at støtte et politisk parti. Danmarks Lærerforening er jo ikke partipolitisk", sagde lærernes formand Anders Bondo Christensen.

"Vi gik ind i partnerskabet med den forventning, at vi sammen med regeringen og de andre partnere skulle løse konkrete udfordringer i skolen, men der var aldrig en reel dialog. Vi skulle bare skrive under på regeringens mål".

Statsministeren fremlægger nu de syv målsætninger i sin åbningstale i Folketinget på tirsdag. Og regeringen kommer så med et skoleudspil i november. Til den tid vil DLF mødes med undervisningsministeren igen med henblik på videre forhandlinger.

Måske tager regeringen et af forslagene fra Danmarks Lærerforening med som et ottende mål, nemlig en målsætning om at halvere antallet af de dårlige læsere, der forlader folkeskolen.

4 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Regeringen går solo med sine mål for folkeskolen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS