Gennem hele uddannelsessystemet viser statistikken, at der gives højere karakterer ved mundtlige end ved skriftlige prøver, påpeger regeringen i det oplæg om modernisering af prøver og eksamener, som offentliggøres i dag. Men den store prisforskel mellem skriftlige og mundtlige prøver spiller også ind. Når 60.000 unge går til mundtlig afgangsprøve, løber udgiften op i 16,8 millioner kroner, mens en skriftlig afgangsprøve kan gennemføres for 4,4 millioner kroner. Mundtlige prøver bør derfor kun gennemføres, hvor evnen til mundtlig kommunikation er en væsentligt element i det, eleverne skal prøves i, mener regeringen.
Det overordnede mål med fornyelsen af prøve-, eksamens- og karaktersystemet hele vejen gennem uddannelsessystemet er at sikre en reel evaluering af, om elever og studerende når de mål, man har for hvad de skal lære - færdigheder, kundskaber og kompetencer. Den enkelte eksaminand skal bedømmes på baggrund af målbare, gennemsigtige kriterier, som giver et retvisende billede af den individuelle præstation, hedder det i oplægget. For at sikre et ensartet nationalt niveau, ønsker regeringen derfor endnu flere centralt stillede opgaver - også for eksempel ved mundtlige synopseprøver, projektprøver og andre nye prøveformer. Regeringen vil anvende standardiserede og automatiserede prøver af basale færdigheder - eksempelvis retskrivningsprøver - som kan gennemføres via it med elektronisk kontrol og derfor uden censorer. De resurser, som derved frigøres, skal gå til nye prøveformer og sikring af uafhængig censur, når elever og studerende skal prøves i de mere overordnede mål for fagene. Det er afgørende for regeringen, at den karakter, eksamen munder ud i, er et udtryk for, i hvor høj grad eleven har nået de fastlagte mål - ikke for, hvor tæt eleven ligger på gennemsnittet.
Regeringen: Flere skriftlige prøver
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.