Refskov håber på genvalg: Opfordrer til intern diskussion om konkrete krav til en arbejdstidsaftale

Morten Refskov: Jeg vender tilbage

Hvorfor stiller du op igen?

"Jeg genopstiller til hovedstyrelsen, fordi jeg mener, at der stadig er rigtig mange kampe at kæmpe, og fordi jeg er overbevist om, at jeg med hjerteblod, kritisk sans, mod og nytænkning fortsat kan gøre en positiv forskel for alle medlemmer og for folkeskolen. Jeg kandiderede jo på årets kongres til næstformandsposten. Det var relativt tæt løb, men jeg opnåede ikke valg, og det er jeg selvfølgelig ærgerlig over, da jeg gerne havde taget et endnu større ansvar for fællesskabet. Men jeg vil arbejde konstruktivt og dedikeret videre for foreningen, og jeg vil indbyde til samarbejde og samling, hvis medlemmerne ellers giver mig en periode mere".

Opfatter du dig som repræsentant for en bestemt gruppe eller et bestemt lokalområde?

"Jeg opfatter mig ubetinget som en landsrepræsentant for alle medlemmer, og mit fokus er stift rettet mod, at vi som hovedstyrelse skal interessere os for og favne de store forskelligheder, vores forening rummer, og det er uanset, om vi taler uddannelsesbaggrund, holdninger, arbejdsvilkår, sindelag eller traditioner. Når det er sagt, er jeg naturligvis rundet af Ballerup Lærerforening og Hovedstaden, og det hverken skal eller kan jeg løbe fra. Og jeg mener da også, at det har foreningens klare interesse, at der i hovedstyrelsen er repræsentation fra alle dele af landet".

Hvad er det vigtigste budskab fra dig, når det gælder spørgsmålet om lærernes arbejdstid?

"En fagforening har en legitim ret til at indgå aftaler om arbejdstid for sine medlemmer. Vi skal derfor have en overenskomstforhandlet arbejdstidsaftale, der sikrer ordnede forhold og ordentlige arbejdsvilkår for alle. Det bliver alt andet end let at lande et tilfredsstillende resultat i periodeforhandlingen, så jeg har gjort mig til talsmand for, at vi internt forholder os mere konkret til, hvad det er for strategiske træk, der på den korte bane kan bringe os i den rigtige retning - herunder en drøftelse af, hvad der kan og skal aftales på henholdsvis det centrale, kommunale og lokale niveau".

Ønsker du en fem-årig læreruddannelse?

"Jeg mener, at den klogeste investering i skolen utvivlsomt er at sikre den bedst mulige grunduddannelse til lærer. Så jeg er stor tilhænger af en professionsorienteret kandidatuddannelse, der naturligvis skal være finansieret og have en tilstrækkelig stærk politisk opbakning. Lærerarbejdet bliver stadig mere komplekst, og det bør modsvares af en længere, stærkere og ikke mindst en mere praktiskorienteret grunduddannelse. Jeg mener, at hvis vi bliver uddannet til at kunne forske i vores egen praksis, så vil vi også kunne styrke professionen og måske ovenikøbet skabe en større respekt for og tillid til, at vi kan tage behørig vare på folkeskolen og dens udvikling. Og så kunne man også håbe på, at det vil bringe os et sted hen, hvor vi ser en mindre politisk indblanding i skolen og vores arbejdsforhold".

Er folkeskolen blevet talt for meget ned, og skal DLF gøre noget for at tale folkeskolen mere op?

"Ligesom mange andre er jeg ikke meget for det sprogbrug. Jeg mener, at vi skal tale om folkeskolen, som den er. Men der er heller ingen tvivl om, at kommunikation om skolen er et evindeligt dilemma for os, fordi dårlig omtale af skolen ikke ligefrem højner dens status og ikke bringer de tabte forældre, elever og lærere tilbage. Folkeskolen har i for mange år været misvedligeholdt og underfinansieret, og det sætter desværre sine spor. Men jeg ønsker, at Danmarks Lærerforening i højere grad kommunikerer om det, vi er for - end om det, vi er imod. Bliver vi bedre til det, vil vi måske indirekte bidrage til en mere opløftende omtale af folkeskolen".

Lars Busk genopstiller: "Vi skal have indført en ret til efteruddannelse"