Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Reformen skubber ubehagelige sager over til kommunerne

Mange kommuner forsøger at spare på børn og voksne med særlige behov. Eksperter forudså, at kommunalreformen ville gå ud over handikappede, men landspolitikerne er godt tilfredse med, at kommunerne må tage øretæverne, lyder det i en analyse.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
5. oktober 2009, kl. 12:52

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Amterne var traditionelt en arbejdsplads med mange specialuddannede medarbejdere, ligesom opbygning af stærk faglighed på det specialiserede socialområde kræver, at man som myndighed dækker et stort geografisk område med mange indbyggere. Opbygning af viden og erfaring kræver stor volumen i opgaveløsningen. Det havde amterne, det har de store kommuner, men det får vores mange små kommuner næppe nogensinde", skriver lektor Michael Baggesen Klitgaard fra Institut for Statskundskab & Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet i en analyse, han har lavet for Politiken.

Kommunalpolitikere må tage øretæverne

Samtidig er de handicappede med omlægningerne blevet meldt ind i en kommunalpolitisk kamp, som er langt hårdere, end den var i amterne. Og de står dårligt, fordi de vælgermæssigt er for få til, at politikerne for alvor vil investere tid og økonomiske resurser i gruppen.

"I det spil står udsatte børn, handikappede og andre grupper med specielle behov svagt - i hvert fald sammenlignet med alle de andre, der skal forsynes med velfærdstilbud", forklarer Michael Baggesen Klitgaard.

De handikappede, de udsatte børn og de psykisk syge må ' nøjes' med medieopmærksomhed, når de bliver centrum for skandalesager. Netop derfor vil staten ikke overtage ansvaret fra kommunerne, vurderer lektoren.

"Kommunal opgaveløsning tilbyder de centrale politikere en rigtig fin løsning: De slipper for det tunge driftsansvar, omkostningerne kan kontrolleres ved at holde kommunerne i et økonomisk jerngreb, og de ubehagelige sager kan skubbes over til kommunalpolitikerne, når de opstår. Et af strukturreformens hovedformål var at opnå denne situation - også selv om man allerede på forhånd blev gjort opmærksom på konsekvenserne for samfundets allersvageste grupper", konstaterer han i Politikens søndagsudgave.

Den årlige budgetundersøgelse fra DLF viser, at 31 procent af kommunerne skærer ned på den specialpædagogiske indsats uden for klasserne til næste år, og 35 procent sparer på støtten til elever med særlige behov i normalklassen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Reformen skubber ubehagelige sager over til kommunerne

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS