Reformen, ingen har hørt om

Tre ud af fire danskere aner ikke, hvad regeringens kvalitetsreform går ud på, viser en undersøgelse, som analysebureauet Epinion har gennemført for månedsmagasinet Undervisere. Men den samme undersøgelse viser også, at halvdelen af os er villige til at betale mere i skat, hvis det kan øge kvaliteten i folkeskolen – der er bare ikke ret mange, der tror på, at det vil ske som følge af kvalitetsreformen.

Undervisere kigger nærmere på regeringens reformer og giver i en analyse et bud på, hvor de nye nationale test i folkeskolen passer ind. Nøglebegrebet er accountability, som betyder både ansvarlighed og regnskabspligt. I moderniseringens første fase blev institutionerne tildelt ansvar, nu skal de stå til regnskab over for såvel borgerne/brugerne/kunderne som staten. De obligatoriske test er en enkel måde at opgøre regnskabet på.

USA er med en ny skolelov fra 2002 gået et skridt videre. Dér defineres staten nu også som en kunde, forstået på den måde at skoler, hvor elever forbedrer deres testscore, bliver belønnet med højere bevillinger, mens skoler, der halter bagefter i testene, bliver straffet med lavere bevilliger og i yderste tilfælde simpelthen lukket. |