Reform svigter især voksne tale-hørehandicappede

Rapporten anbefaler, at området genovervejes.

Hvis tale-høreområdet bliver spredt ud i de enkelte kommuner, vil det blive umuligt at opretholde kvalificerede faglige miljøer. Kommuner med for eksempel 30.000 indbyggere vil højst kunne ansætte to til tre tale-hørepædagoger til voksne og børn med vidtgående handicap, og så lille et fagligt miljø giver problemer, mener folkene bag rapporten.

"Strukturreformen lægger op til en af de største ændringer nogensinde på dette område. Reformen forudsætter, at de nuværende amtslige tale-hørecentre skal overgå til den kommune, bygningerne ligger i. Derefter skal denne kommune sælge ydelser til andre kommuner. Disse kommuner kan frit hjemtage brugere til deres egne organisationer", står der i rapporten.

Finansieringen af området risikerer at blive kaotisk og myndighedsansvaret uløfteligt. Rapporten fremhæver, at kommuner er bedst klædt på til at varetage ansvaret for børn med tale-høreproblemer, fordi de allerede har personale, der er vant til at arbejde med sprogproblemer hos børn. Og her vil større kommuner kunne betyde stærkere faglige miljøer.

Værre ser det ud for voksne med tale-høreproblemer de bliver fremover diagnosticeret i regionen hos sundhedsvæsnet, skal så overgå til den behandlende kommune, der sender regningen til deres hjemkommune. Det er hjemkommunen, der har ansvaret for kvalitet og økonomi, men den har ingen viden på området, og ingen reel mulighed for at gribe ind, hvis der opstår problemer.

Endelig peger rapporten på at der siden 1970'erne er sket en gradvis forringelse af uddannelsen til tale-hørepædagog, og at en stor gruppe af ældre tale-hørepædagoger forventes at gå på pension indenfor omkring syv til otte år. Hvis området decentraliseres vil udkantsområderne stå svagt i rekruttering af nye tale-hørepædagoger.