• REDAKTIONELT ÅRSREGNSKAB

    2014
  • HVEM ER VI?

    Ansatte på Folkeskolen

    12 ansatte i alt
    • 5 reportere
    • 2 skrivende redaktører
    • 1 chefredaktør
    • 1 anmelderredaktør
    • 1 sekretær
    (Desuden har vi to studentermedhjælpere nogle timer om ugen)

    Kønsfordeling

    Vi samarbejder fast med

    • 3 freelancejournalister
    • 8 fotografer
    • 179 faste bloggere

    Desuden har vi tilknyttet

    • 75 anmeldere,
      som skrev ca. 250 anmeldelser af læremidler og pædagogisk faglitteratur med mere årligt
  • HVEM ER I?

    Læsertal 2014, blad

    151.000

    Oplag

    82.799

    Kønsfordeling, 2013

    Alder

    Hvor bor læserne

    På folkeskolen.dk

    • 2.475.748
      besøg
    • 1.048.512
      besøgende
    • 5.489.920
      sidevisninger
    • Ca. 10 procents
      stigning i forhold til 2013

    Kønsfordeling

    Hvem er brugerne?

    Ca. 64 procent lærere
    De øvrige er studerende, ledere og kommunalt ansatte. Desuden forældre, journalister og en række andre grupper.

    Følgere på Facebook

    5.789
    synes godt om-tilkendegivelser af Folkeskolen

    Følgere på Twitter

    1.033
    Folkeskolen
    607
    Folkeskolen.dk Live

    Det synes I

    78%
    procent af læserne finder som regel mindst en artikel i bladet, der er interessant.
    75%
    procent af læserne finder det vigtigt, at Folkeskolen er journalistisk uafhængig af Danmarks Lærerforeningens formand og hovedstyrelse.
    6%
    er uenige.
    Scharling læserundersøgelse oktober 2014.

    Forsiden på nummer 06

    Blev de fleste læseres favorit i en stor undersøgelse af forsider, som Datagraf gennemførte i efteråret 2014. Forsiden ramte godt, hvordan man som lærer havde det på det tidspunkt, mente læserne. Men forsiden på nummer 15 med forskeren Erik Sigsgaard røg ned i bunden hos læserne.

    Generelt ønskede læserne lidt mere friske forsider, uden at seriøsiteten dog forsvinder. Redaktionen arbejder på at skabe et koncept, hvor ønskerne går op og vi får nogle gode forsider, som også afspejler virkeligheden.

    Forsiden ”Hvad med vores forberedelse” (nummer 6/2014) blev de fleste læseres favorit i en stor undersøgelse af forsider, som Datagraf gennemførte i 2014 med en kvantitativ undersøgelse og to fokusgrupper.

    Den viste forside ramte godt, hvordan man som lærer havde det på det tidspunkt, mente læserne. Men forsiden ”Cirkus i skolen” på nummer 22 i 2013 med en elev appellerede i mindre grad til læserne.

    Generelt ønskede læserne lidt mere friske forsider, uden at seriøsiteten dog forsvinder. Et nyt forsidekoncept er på vej.

  • DET ER VI STOLTE AF

    Mål og resultatstyring

    Vi fik sat mål/resultatstyringen i reformen på dagsordenen med bladene i dec. 13 og jan. 14

    Igennem en række artiklen om processen bag de nye Fælles Mål, der er ”rygraden” i reformen, kunne vi dokumentere et lukket forløb, hvor arbejdsgruppernes medlemmer blev instrueret i at bruge en kommunikation, så offentligheden ikke kunne få indblik i arbejdet med de nye mål, før de blev offentliggjort. Vi kunne senere også afsløre, at målene blev udskudt, så de først blev gældende for alle skoler i skoleåret 2015–16.

    Hverdagen med reform og Lov 409

    Vi kom meget tæt på den daglige undervisning i fagene via et stort særnummer i februar som lancering af faglige netværk inden for alle skolens fag

    Via en artikel i marts om et to ugers forsøg med reform og ny arbejdstid på Klarup Skole, Aalborg forudsagde vi de største udfordringer temmelig præcist – bl.a. alt for små ”huller” til forberedelse, og at forberedelsen på skolen tit blev inddraget til at vikariere for kolleger

    Som det eneste medie satte vi konkret tid på den nye understøttende undervisning ved med en artikel baseret på en aktindsigt i marts, hvor vi dokumenterede, at det i nogle tilfælde kun ville blive ned til 17 minutter om dagen.

    Med en Scharling-undersøgelse i vores lærerpanel i marts forudså vi kerneproblemstillingerne i reform/ny arbejdstid, ikke mindst frygten for undervisningens kvalitet

    På Instagram fulgte vi etableringen af lærer-arbejdspladser over hele landet med endnu en runde ”vis kollegerne dit skrivebord”. Vi dækkede også de økonomiske aspekter og gennemførte en afsluttende optælling.

    Som det eneste medie har vi fulgt indgåelsen af lokale arbejdstidsaftaler med journalistisk dækning af hver eneste aftale og opsamling på danmarkskort på folkeskolen.dk

    Anmeldelser

    Vi er glade for, at James Nottingham roste vores anmeldelse af hans bog på Facebook.

    At vi også dækker såkaldte små fag med relevante anmeldelser. Fx har der i år været ni anmeldelser af materialer til musik og syv til idræt samt fire til madkundskab.

    Netværk

    Vi er glade for vores store blogger - og fagligt netværkstræf på Gl. Avernæs, som gav os på redaktionen et kæmpe udbytte, og som vi også har fået lutter positive tilbagemeldinger på fra deltagerne

  • DET ER VI IKKE STOLTE AF

    Anmeldelser

    Vi har ikke stort set ikke anmeldt læremidler til fagene tysk og fransk

    Generelt

    Set i bakspejlet har vi dækket københavnsområdet lidt for godt og kanterne af Danmark lidt for dårligt

    Vi har ikke fulgt inklusionen nær så tæt i 2014, som vi gjorde i 2013, selvom vi udmærket er klar over, at inklusion giver mindst lige så mange udfordringer i en tid med længere skoledage og kortere forberedelsestid, som den gjorde før.

    Fejl

    Da vi besøgte Strandgårdsskolen i Ishøj for at vise den skole, der i høj grad er Antorinis model for reformen, fik vi formuleret os på en måde, så det kunne læses som om Strandgårds-lærerne ikke så problemer i Lov 409.

    Ved en fejl kom der en tekst, en underrubrik, på et interview med Michael Ziegler, som stammede fra året før, og dermed kom til at fremstå som om, KL’s topforhandler ville starte en ny konflikt med lærerne.

    Vi kom til at pynte næstformand i Greve Lærerforening Dan Løwe med lånte fjer, da vi kaldte ham ’formand’ i en artikel

  • HVAD GJORDE VI?

    Folkeskolen i tal

    • 1.303 artikler
      Antal artikler, vi producerede på folkeskolen.dk - i gennemsnit på 5,9 artikler per dag.
    • 22 blade
      med i alt 226 artikler fra redaktionen.
    • Ca 25.000.000 kr
      Var den samlede omsætning. Cirka halvdelen stammer fra annoncer og abonnenter, og halvdelen betaler DLF.
    • Ca. 150 kr. om året
      koster Folkeskolen og folkeskolen.dk per medlem.
    • Ca. 1,7 millioner
      Vi køber for cirka 1,7 millioner kroner artikler og billeder udefra

    Kilder

    •  
      Blad
      Net
    • Eksperter/ forskere
      12,1%
      10,7%
    • Fagforenings-politikere
      (DLF, kredsformænd, de studerende, elevernes og skoleledernes formænd)
      21,2%
      29,2%
    • Christiansborg-og kommunal-politikere
      6%
      10,7%
    • Lærere 53 anonyme
      34,9%
      12,6%
    • Skoleledere
      6%
      11,7%
    • Lærer-studerende
      1,5%
      4,9%
    • Elever
      9%
      0%
    • Forældre
      0%
      1%
    • Embedsmænd i ministerierne, DLF-konsulenter og skolechefer
      3%
      6,8%
    • Andre

      (Primært interesseorganisation såsom Dansk Skoleidræt, men også censorformænd, praktiklederformænd og pædagoger).

      6%
      13,6%

    Kildernes kønsfordeling

    • På nettet
    • I bladet
    Fakta om artikelsamplingen:
    På nettet = 2 tilfældigt udvalgte uger: uge 48 + uge 50 = 93 artikler, 104 kilder.
    I bladet = 4 tilfældigt udvalgte blade: nr. 2,3, og 18 og 19 = 39 artikler, 123 kilder
    KØN: blad: 36 mænd 30 kvinder
    Net: 55 mænd 48 kvinder
    Plus en række anonyme kilder som ikke kan kønsbestemmes

    Citeret

    62
    gange er Folkeskolens artikler blevet citeret i andre medier.
  • DET HAR I GJORT

    I har skrevet

    • 81
      Lærer-til-lærer-artikler med inspiration til kolleger.
    • 525
      blogindlæg – særligt i de faglige netværk.
    • 6.446
      kommentarer under artiklerne på folkeskolen.dk
    • 521
      selvstændige debatindlæg på folkeskolen.dk
    • 38
      billeder fra jeres arbejdspladser har I delt på instagram under hashtag #lærerarbejdsplads2014

    I sender tip til redaktionen

    • Der kommer mange tips fra læserne. En halv snes lærere har skrevet til os om, hvordan de har oplevet reformen. De er enten blevet bloggere, kilder i artikler i bladet eller deltagere i ”Stemmer fra skolen”- serien, som fortæller om nogle læreres oplevelser i det første år med reformen.

      Se f.eks.

      Der er også lærere, som har skrevet ind om, hvordan det er svært at få passet konfirmationsforberedelse ind. Det førte til en hel artikelserie i bladet:

    Populært på folkeskolen.dk

    • 18.357
      besøg var der på folkeskolen.dk på årets rekorddag den 13. august
  • Det har I og vi gjort sammen

    Faglige netværk

    14 faglige netværk

    I 2012 fik fagbladet Folkeskolen Anders Bording Prisen for opfindelen af de faglige netværk på folkeskolen.dk, hvor lærerne kan debattere, sparre og videndele med kolleger fra hele landet inden for det felt, de efterspørger allermest, nemlig deres eget fag. Og i begyndelsen af 2014 blev projektet endeligt fuldstændigt, så vi nu har netværk for samtlige fag. Vi har valgt i år at bringe udførlige tal for alle netværk. I de kommende regnskaber, bliver det kun udvalgte tal.

    (Bemærk at nogle artikler godt kan tælle med under flere netværk. Og at de næsten 30 kommentarer om dagen ikke tæller med her)

    Danskundervisning

    Følgere: 14.459

    Redaktionelle artikler i 2014 161

    (Debat)indlæg 25

    Lærer-til-lærer-indlæg 3

    Blog-indlæg 35

    Uenigheden mellem landets fremmeste læseforskere om fagsynet i de nye Fælles Mål for dansk skabte især debat i det forløbne år med ikke færre end 4623 hjerter/likes og 104 kommentarer til artiklen Læseforsker: Fælles Mål i læsning var ude af balance

    Matematik

    Følgere: 5.623

    Redaktionelle artikler: 79

    (Debat)indlæg: 5

    Lærer-til-lærer-indlæg: 3

    Blog-indlæg: 59

    Blandt de mest debatterede artikler var nok Nationale test: Klasse havde kæmpe udsving på tre dage , hvor en matematiklærer havde taget den samme nationale test i den samme klasse med tre dages mellemrum og vidt forskellige resultater

    Naturfag

    Følgere: 6.083

    Redaktionelle artikler: 79

    (Debat)indlæg: 16

    Lærer-til-lærer-indlæg: 11

    Blog-indlæg: 69

    På naturfagsnetværket diskuteres blandt andet tværfaglighed mellem naturfagene for eksempel i kommentarerne til artiklen Fysik/kemi-formand: Faget svækkes af de nye prøver

    Engelsk

    Følgere: 3982

    Redaktionelle artikler: 67

    (Debat)indlæg: 32

    Lærer-til-lærer-indlæg: 5

    Blog-indlæg: 29

    Blogindlæg om didaktikken i engelskundervisningen som Det rene anarki? har skabt mest debat.

    Tysk og fransk

    Følgere: 2044

    Redaktionelle artikler: 48

    (Debat)indlæg: 8

    Lærer-til-lærer-indlæg: 3

    Blog-indlæg: 51

    På Tysk og Fransk-netværket er der ret godt gang i den. Den tidlige sprogstart betyder nye muligheder og udfordringer for sproglærerne, og det har naturligvis fyldt en del i både blogindlæg og nyhedsartikler.

    Håndværk og Design

    Følgere: 3006

    Redaktionelle artikler: 35

    (Debat)indlæg: 5

    Lærer-til-lærer-indlæg: 3

    Blogindlæg: 23

    Det har handlet om nyt fag, Fælles Mål og mulig fælles forening? Ikke mindst har der været lidt uenighed om vægtningen af de bløde hhv de hårde materialer i det nye fag – se:

    Billedkunst:

    Følgere: 3605

    Redaktionelle artikler: 44

    (Debat)indlæg: 2

    Blogindlæg: 18

    Lærer-til-lærer: 3

    Billedkunstlærerne har bl.a. været i dialog med undervisningsministeren – se Svar fra Antorini

    Musik

    Følgere: 466

    Redaktionelle artikler: 51

    (Debat)indlæg: 8

    Lærer-til-lærer-indlæg: 2

    Blog-indlæg: 16

    Debatten er tæt på fraværende i musiknetværket. Men hjerterne sidder løst, når det drejer sig om Fælles Mål og forberedelse til musik i den nye skolevirkelighed. Også portrættet af musiklæreren, der også er rockmusiker og blogs om almen musik høster hjerter.

    Ernæring og sundhed

    Følgere: 3590

    Redaktionelle artikler: 51

    (Debat)indlæg: 12

    Lærer-til-lærer-indlæg: 0

    Blog-indlæg: 36

    At det store Opus skolemadsprojekt viste, at nordisk skolemad ingen effekt har på elevers koncentrationsevne gav debat – se Sund skolemad har lille betydning for elevpræstationer

    Idræt

    Følgere: 3380

    Redaktionelle artikler: 81

    (Debat)indlæg: 5

    Lærer-til-lærer-indlæg: 0

    Blog-indlæg: 18

    Idrætsfaget har fået ny status som udtræksfag – det bliver spændende at se, hvordan det bliver til sommer. Og hvordan ændrer det elever og kollegaers syn på faget, at det forandrer sig? Derudover har idrætslærerne mange steder stået for at inspirere mindre bevægelsesvante kollegaer, så de 45 minutters daglig bevægelse giver mening.

    Religion

    Følgere: 4416

    Redaktionelle artikler: 31

    (Debat)indlæg: 9

    Lærer-til-lærer-indlæg: 0

    Blogindlæg: 30

    I Religionsnetværket har de nye forenklede fælles mål været til debat, det samme har det nye fokus på målstyring af undervisningen og den indflydelse, reformens ændringer har på det brede dannelsesaspekt.

    Specialpædagogik

    Følgere: 7002

    Redaktionelle artikler: 346

    (Debat)indlæg: 77

    Lærer-til-lærer-indlæg: 4

    Blogindlæg: 46

    Journalistisk har fokus i netværket været på specialskolerne, som fortsat må skære ned og fyre lærere som følge af elevnedgang, og så blev Ordblindeinstituttet reddet på målstregen. Samtidig bliver alle bladets og folkeskolen.dk’s artikler og indlæg og inklusion også vist i netværket

    It i undervisningen

    Følgere 9576

    Redaktionelle artikler 126

    (Debat)indlæg: 30

    Lærer-til-lærer-indlæg: 6

    Blog-indlæg: 46

    Et af de helt store emner har igen været ’flipped classroom’, som i flere omgange har fyldt kommentarspalterne. Men også facebook-venner, intra, ipads og undersøgelsen af danske elevers it-kundskaber har toppet debatlisterne.

    Historie og samfundsfag

    Følgere: 5276

    Redaktionelle artikler: 69

    (Debat)indlæg: 16

    Lærer-til-lærer-indlæg: 5

    Blog-indlæg: 40

    Her har tv-serien 1864 været til debat, ligesom Falihos-formand Dennis Hornshave Jacobsen har sat Fælles Mål til politisk debat med indlægget Tilhører historien højrefløjen?

  • HVOR VIL VI HEN

    Vision. Folkeskolen skal være:

    Mødestedet for professionelle lærere med nyheder, debat og vidensdeling.

    Mission:

    Vi stræber mod visionen ved at:

    • Kvalificere den faglige og pædagogiske debat om skolen
    • Sætte dagsorden i skoledebatten
    • Hjælp til læreren i hverdagen
    • Viden med henblik på selv at tage stilling
    • Vinde priser og sparke røv
    • Oplyse ud fra journalistiske væsentlighedskriterier og belyse konsekvenser og perspektiver.

    Værdier:

    Medierne skal være præget af:

    • Troværdighed
    • Aktualitet
    • Nærvær
    • At de gør en forskel
    • Originalitet, overraskelse og kreativitet.
    Det vil vi i 2015:

    Udvalgte mål

    Indhold:

    • Dokumentere konsekvenserne på skolerne af reform og lov 409
    • Fokus på målstyring på godt og ondt
    • Finde både gode og mindre gode eksempler på inklusion i folkeskolen
    • Udbygge og øge kvaliteten af indholdet i de faglige netværk, herunder mere inspiration fra skolerne/alm. lærere.

    Udviklingsprojekter

    • Langtidsplanlægning – kvalitet, ideudvikling.
    • Datajournalistik
    • Faglige netværk – videreudvikling af det redaktionelle arbejde

    Resultatmål i tal

    • 10.000 flere læsere til bladet.
    • 10 pct. flere brugere på folkeskolen.dk
    • 10 pct. flere abonnenter til folkeskolens nyhedsbreve – herunder faglige netværks-nyhedsbreve
  • FOLKESKOLENS ROLLE

    Folkeskolen skal give læserne nyheder, baggrund og perspektiv, så de selv kan tage stilling til forhold om undervisning, læring og arbejde i folkeskolen.

    • Både blad og netversion redigeres efter journalistiske relevanskriterier.
    • Hovedmålgruppen er lærere, børnehaveklasseledere, ledere og lærerstuderende.
    • Folkeskolen – fagblad for undervisere udkommer 22 gange om året.
    • På folkeskolen.dk bringer redaktionen nyheder, artikler, debat og vidensdeling.
    • Folkeskolen udgives af Danmarks Lærerforening.
    • Det er chefredaktøren, der har det fulde ansvar for både artikler og ledere, sådan som det fremgår af foreningens vedtægter og medieansvarsloven. Lederne udtrykker bladets – og altså ikke nødvendigvis Danmarks Lærerforenings – synspunkter.

    Kongresvedtagelse om bladets rolle (1993)

    »Den pædagogiske udvikling og den faglige linje – eller de faglige linjer – skal beskrives og debatteres i Folkeskolen. Alle problemer skal søges blotlagt. Der må aldrig være en sag, der ikke kan omtales, hvis den vedkommer Danmarks Lærerforenings medlemmer. Manglende omtale af kritisable forhold – både i folkeskolen, på seminarierne, blandt politikere og i DLF – ødelægger bladets troværdighed. Folkeskolen skal være alsidigt, debatskabende og kritisk«.

    Fra DLF's kongresberetning, 1993
  • ETIK: FOLKESKOLEN OG KILDERNE

    Folkeskolen bestræber sig på at citere alle kilder loyalt og fair, så meningen kommer tydeligt frem for læseren. Som udgangspunkt får kilderne derfor ikke citater til gennemsyn eller læst op i telefonen. Men hvis en person ønsker det, kan han/hun få lov til at se eller høre, hvad vi refererer eller citerer personen for.

    Journalisten kan også af egen drift foreslå en kilde at se/høre citater eller hele artiklen, hvis journalisten vurderer, at det kan forhindre misforståelser og fremme den bedst mulige formidling.

    Som udgangspunkt er det det talte ord, der gælder, men vi retter altid faktuelle fejl, og hvis et citat kan misforstås, kan kilden og journalisten aftale, at en udtalelse præciseres. Da det er journalisten, der har ansvaret for den samlede tekst, er det journalisten, der afgør, om der skal ændres noget.



  • Etisk debat

    I forbindelse med udviklingen af et nyt forsidekoncept har redaktionen debatteret, hvor meget man kan iscenesætte fotos til for eksempel forsiden. Erik Sigsgaard fisker for eksempel slet ikke – men var på forsiden af nummer 19 af fotografen udstyret med en fiskestang, som skulle symbolisere ”fritid”.

    Uskyldigt, mener nogle. Andre synes, at man ikke kan manipulere med virkeligheden på den måde. Der vil altid være en gråzone, hvor vi ligesom alle andre medier iscenesætter for at kunne tage gode billeder, især til forsiden. Det vil vi fortsætte med - men gøre opmærksom på, hvis der er sket betydningsfulde redigeringer af virkeligheden.