"Programmet har vist sig så effektivt, og det er så grundigt undersøgt forskningsmæssigt, at det ville være arrogant, hvis vi ikke tog det til os", siger den tidligere lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Erik Håkonsson. Han har gennemført det første danske Reading Recovery-pilotprojekt med 11 lærere og 44 børn i Århus.
Ved en konference på DPU på fredag den 26. oktober lanceres en Reading Recovery-uddannelse i Danmark. For at kunne give den særlige undervisning, skal man gennemføre en et-årig uddannelse, som kombinerer teori med praktisk undervisning under direkte supervision af en Reading Recovery-ekspert.
"Det er klart, at der skal gennemføres en del oversættelse eller rettere genopbygningsarbejde, fordi programmet er lavet til undervisning på engelsk. Og vi har også kontakt med nogle forlag, som er indstillet på at udgive flere egnede bøger, som børnene kan læse i programmet, og vi er ved at udvikle et nivelleringssystem, så man kan vælge bøger ud fra barnets individuelle niveau", fortæller Erik Håkonsson.
Reading Recovery eller En ekstra chance, som han foreløbig har døbt det på dansk, er ikke specialundervisning, men Erik Håkonsson er overbevist om, at det kan forebygge brugen af specialundervisning. Ideen er en tidlig, meget individuel og meget specialiseret indsats.
Reading Recovery-uddannelse til danske lærere
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.