Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Rapport: Kun halvdelen af lærerne får feedback fra ledelsen

Ifølge en ny Talis-rapport halter det med feedback fra ledelsen. Christine Antorini fortæller, at skolelederne spiller en nøglerolle. Skolelederforeningen vil i dialog: ”Hvor mange kan man egentlig være leder for for at gøre det ordentligt”?

Esben Christensen
2 kommentarer
3. oktober 2014, kl. 15:26

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

'Talis 2013 – OECD's lærer- og lederundersøgelse' er i dag blevet offentliggjort. Den omfattende rapport sammenligner forholdene fra skoler rundt i verden. En af konklusionerne i rapporten er, at de danske lærere får mindre feedback fra lederne end andre lande vi sammenligner os med. Det er et især et problem, at kun halvdelen af lærerne har fået feedback fra deres ledere. I en pressemeddelelse udtaler undervisningsminister Christine Antorini(S):

Find Talis-rapporten her

"Rapporten viser dog også, at skolerne fortsat kan blive bedre til at evaluere og give feedback. Her spiller skolelederne en nøglerolle i eksempelvis at evaluere lærernes indsats. Vi ved, at elevernes faglige resultater styrkes, når ledelsen rykker helt tæt på læringssituationen og involverer sig i udviklingen af undervisningens indhold, metoder og praksis. Ledelsen skal understøtte et tættere professionelt lærersamarbejde med fokus på at forbedre pædagogiske praksisser og evaluere eleverne systematisk," siger undervisningsminister Christine Antorini.

Skolelederformand kritiserer spareplaner: Kommuner svigter eleverne

Skolelederne vil gerne I mandags hejste Skolelederforeningen et advarselsflag. Der er 528 eller 14 procent færre skoleledere i dag, end der var i 2010, og foreningen kunne fortælle, at der i to ud af tre kommuner er udsigt til besparelse på ledelsen.

Det er næstformand i Skolelederforeningen, Jørgen Mandrup Nielsen, der forholder sig til dagens Talis rapport.

"Skolelederne vil frygtelig gerne være med ude og evaluere og skabe feedback-systemener ude i klasserne. Men det kniber med at finde den tid, der skal til. Vi bliver nødt til at komme i en seriøs drøftelse med skoleejerne i KL, kommunerne og ministeriet. Så skolelederne får mulighed for at udføre de opgaver, de gerne vil", siger Jørgen Mandrup.

"Det er nødvendigt, og det er en skal-opgave. Det kan ikke nytte noget, at man sidder det overhørig, for vi ved, at det er noget af det, der virker i forhold til børnenes læring, at skolelederne er langt tættere på undervisningen, end de er på nuværende tidspunkt", siger Jørgen Mandrup Nielsen og understreger, at det kræver vældig meget tid, at være ude i klasserne for skolelederne.

DLF: God relation mellem lærere og elever

"Den form for evaluering, som vi taler om, handler ikke om, at man træder tilfældigt ind ad døren. Man skal forberede og efterbehandle det med lærer- og lærerteam. Det er en omfattende og vigtig opgave, der skal findes tid til i skoleledelserne".

Jørgen Mandrup Nielsen er enig i, at det også handler om kompetenceudvikling for ledere og lærere samt prioritering af opgaverne, men:

"Vi bliver nødt til at tale om det numeriske antal – hvor mange kan man egentlig være leder for, for at gøre det ordentligt", siger Jørgen Mandrup Nielsen.

Der bliver brug for superledere

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Rapport: Kun halvdelen af lærerne får feedback fra ledelsen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS