Rapport: Inklusionselever deltager mindre både fagligt og socialt

Mange elever, der er flyttet fra en specialklasse til en normalklasse oplever mangelfuld undervisningsdifferentiering, støtte i timerne og har svært ved at indgå i klassens sociale fællesskab, viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, (SFI).

I foråret 2016 blev det på anbefaling af det såkaldte inklusionseftersyn besluttet at ændre målsætningen for inklusion fra, at 96 procent af alle børn skal modtage undervisning på normalområdet, til et styrket fokus på faglighed og trivsel.

I dag udkommer så den endelige rapport fra SFI. Her er resultater fra det såkaldte inklusionspanel, der undersøger inklusion set fra elevperspektiv med fokus på faglighed og trivsel.

Panelet blev nedsat i 2013 med det formål at følge elever på mellemtrinnet og i udskolingen i almene klasser. Fokus er både på de elever, der er blevet tilbageført til folkeskolen fra en specialskoler eller specialklasser, og deres klassekammerater.

Bedre resultater i matematik

Når det kommer til fagligheden, oplever tilbageførte elever efter et år i en normalklasse en forbedring i nationale test i matematik med hvad der svarer til den forbedring, som elever, der hele tiden har været i normalklasse, oplever på halvandet skoleår.

Til gengæld kan der ikke måles nogen øget faglig gevinst i de nationale test i læsning. Rapporten understreger, at der kun kan sammenlignes med de cirka 40 procent af eleverne på specialområdet, der deltager i de nationale test.

Inklusion: Tilbageførte elever mindre fagligt aktive

Generelt halter det dog med den faglige aktivitet for de tilbageførte elever sammenlignet med deres klassekammerater. På et indeks fra et til fem ligger eleverne generelt på 3,8, mens elever med særlige behov ligger på 3,5. Det har været billedet i alle de tre år, Inklusionspanelet har eksisteret.

Elever med særlige behov oplever mangelfuld undervisningsdifferentiering og støtte i timerne, konkluderer SFI-rapporten.

De faglige udfordringer kommer især til udtryk ved gruppearbejde, hvor både elever med særlige behov og deres klassekammerater oplever, at de fagligt stærke elever tager styring, og i udskolingen, hvor eleverne begynder at få karakterer.

"For nogle elever, der har faglige udfordringer, betyder den øgede faglige fokusering, at de bliver lidt opgivende i forhold til deres faglige deltagelse og dermed bliver skubbet ud i periferien af - eller helt ekskluderet fra - klassens læringsmiljø", konkluderer rapporten.

Lavere social deltagelse

De tilbageførte elever oplever at have flere sociale kontakter i fritiden sammenlignet med tiden på specialskole, men niveauet af deltagelse i klassens sociale fællesskab er markant lavere end for deres klassekammerater, og det er også lavere end for de elever med særlige behov, der hele tiden har gået i normalklassen.

Det skyldes en passiv ekskludering mere end en aktiv, konkluderer SFI-rapporten.

"I klasserne er der sjældent tale om direkte afstandtagen ellertegn på decideret mobning, hvor nogle elever skubbes ud af fællesskabet, men derimod en passiv konstatering af manglende fællesnævnere, som gør, at socialt samvær mellem nogle elever begrænses", lyder beskrivelsen.

Lærerne: For få resurser til inklusion

Bedre trivsel generelt

Generelt set, konkluderer rapporten, trives både de tilbageførte elever og deres klassekammerater, og de øvrigt elevers faglige resultater påvirkes ikke af, at der kommer elever med særlige behov ind i i klassen.

Skoleprojekt tre år senere: Eleverne blev bedre af inklusion

Fra 2013/14 til 2015/16 er andelen af elever, der trives rigtig godt steget fra 58 procent til 62 procent, mens andelen er elever, der trives dårligt, er faldet en smule til 5,5 procent.

Dog understreger SFI-forskerne, at man kun kan måle på de elever, der kommer i skole, hvorfor for eksempel elever med autisme, der bliver holdt hjemme, ikke indgår i statistikken. Desuden er der det forbehold, at et forholdsvist lavt antal tilbageførte elever i analysen giver udsving på trivselsbarometeret:

"Grundet de store udsving i trivselsindekser kan vi dårligt vurdere, om der er tale om en generel, positiv tendens i udviklingen i trivslen blandt de tilbageførte elever. Vi må nøjes med at konstatere, at der er tale om forsigtige tegn på dette", lyder det i rapporten.

I skoleåret 2010/11 var cirka 1.800 elever tilbageført fra specialskoler til normalområdet. I 2014/15 var tallet cirka 6.000 elever. Det vil sige, at der på fire år er tilbageført mellem fire og fem elever per folkeskole.