Materialet henvender sig til 0.-3. klasse og er en håndsrækning og inspiration til danskundervisningen. Ideen er, at børnene lytter til og læser med på korte tekster udformet som rap.
Man kan også kalde det "korisk læsetræning i en musikalsk ramme". I den medfølgende lærervejledning redegør forfatteren for, hvordan materialet er tænkt anvendt. Der skitseres supplerende ideer som for eksempel at relatere til andre kendte børnerim og -sange samt at inddrage rytmeinstrumenter og andre former for perkussion.
På den medfølgende cd er de 12 rap indsunget med musik, og efterfølgende er der 12 beats uden tekst. Herudover medfølger en cd med tekster og illustrationer.
Ideen er rigtig god, og der er grundigt redegjort for den, så i det lys kan materialet ses som et grundlag for børnenes og lærernes kreative og skabende arbejde med rytme og poesi (rythm and poetry). Men jeg savner "kant" i materialet både på det tekstlige og musikalske område.
Rap for dig
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.