Randers-lærere: Skolelukninger visionsløst

Før politikerne i går i skulle tage stilling til forvaltningens oplæg om nedlæggelse af tre folkeskoler, modtog de et brev fra Randers Lærerforening:

"Hele forvaltningens beslutningsgrundlag er baret på, at klasserne på de resterende distriktsskoler etableres som tal i et regneark", skriver formand Niels Jørgen Borgholm og næstformand Jette Husum og gør opmærksom op, at tallene faktisk dækker over mennesker, der kan forventes at ville handle selvstændigt og søge de skoler, de ønsker i en situation med delvist frit skolevalg.

"Der vil komme nogle afledte udgifter, det er der slet ingen tvivl om", siger Niels Jørgen Borgholm og peger på udgifter til privatskoler, til gangbroer over stærkt befærdede veje og til udbygning af de skoler, der pludselig vil få en voldsom elevtilgang. Han understreger over for folkeskolen.dk, at Randers har et homogent skolevæsen med 13 pænt store skoler til et befolkningsgrundlag på omkring 60.000.

"Allerede i dagens skolevæsen i Randers betyder de stadig større og større klassekvotienter, de trange lokaleforhold, flere resursekrævende elever og besoarelser, at lærerne giver udtryk for, at de har et belastende og dårligt arbejdsmiljø, som i sidste ende vil ramme børnene".

"Der er ingen pædagogisk vision for de randrusianske børns skolegang - mottoet er: når bare vi kan få dem ind i lokalerne, så finder lærerne nok på noget", lyder kommentaren fra byens lærerforening.

Der har været daglige demonstrationer i Randers, siden indstillingen om lukning af Hadsundsvejens Skole, Vorup Skole og Rytterskolen blev kendt. I går kunne elever, lærere og forældre ved Vorup Skole og Rytterskolen så ånde lettet op, mens hjertet røg op i halsen på Nyvangsskolen. Den står sammen med Hadsundsvejens Skole til lukning på dagsordnen for byrådsmødet i morgen.