Randers anbefaler test af elever i børnehaveklassen
Selvom det ikke er en officiel anbefaling fra myndighederne, har Randers Kommune valgt, at også elever i børnehaveklassen bør tilbydes to ugentlige test. Det skriver Randers Amtsavis. Anbefalingen kommer efter et møde, som skolechef Carsten Fredslund Andersen tirsdag formiddag holdt forud for genåbningen af skolerne med repræsentanter fra skolelederne, lærerne og pædagogerne. "Lærernes formand Leif Plauborg opfordrede på mødet alle skolelederne til at sætte sig sammen med tillidsrepræsentanterne og sammen med dem lægge en plan for, hvordan man bedst får en dagligdag til at fungere. Og det er en opfordring, vi bakker helt op om", siger skolechefen til avisen.
Randers anbefaler test af elever i børnehaveklassen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.