"Folkeskolen skal ikke skabe politisk konflikt i oppositionen. Derfor er vi klar til at se på de ting, der skiller De Radikales skoleudspil fra Socialdemoraterne og Socialistisk Folkepartis", siger Margrethe Vestager til Politiken.
"Hvis det er vigtigt for S og SF , og der kan findes finansiering til det, så accepterer vi, at der højst må være 24 elever i en klasse. Vi siger også okay til tolærersystemet i de små klasser", siger hun.
Til gengæld skal de to partier så gå med til at lade de enkelte skoler selvom at bestemme, hvorvidt de gennemfører nationale test. Til det svarer gruppeformand for SF Ole Sohn, at SF venter på den første evaluering af de nationale test, før partiet tager endelig stilling til spørgsmålet.
"Vi skal lade fakta være grundlag for testsystemets fremtid«, siger han til avisen. Han mener, S og SF allerede har en stor mængde stof tilfælles med de radikale, og at de derfor nok skal nå til enighed, hvis partierne ender med at skrive et regeringsgrundlag sammen.
Nationale test bliver ikke frivillige
Socialdemokraterne er glade for, at De Radikale gerne vil følges med S og SF i skole, men partiets uddannelsesordfører Christine Antorini fastholder, at de nationale test ikke bliver frivillige.
"Alle ved jo godt, at vi synes, det er en god idé med de nationale test, så jeg vil opfordre De Radikale til at droppe krigen mod de nationale test og i stedet gå med os i kampen mod regeringen, så de her test bliver et internt arbejdsredskab og ikke en offentlig rangordning af de forskellige skoler", siger hun til Politiken.
Radikale vil gå sammen med S og SF om skolepolitikken
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.