Det er vigtigt, at skolerne udelukkende konverterer dele af den understøttende undervisning, hvis de har en særlig pædagogisk begrundelse for det. Det siger De Radikales undervisningsordfører Marianne Jelved, efter folkeskolen.dk i tirsdags skrev, at en elev kan gå glip af mere end ét års undervisning, hvis eleven kun får én times understøttende undervisning, som er det minimum, ministeren har meldt ud.
Ministers tolkning af §16b kan give et års mindre skolegang
Marianne Jelved vil sikre sig, at ministeren holder øje med, at skolerne har gode pædagogiske begrundelser for at tage paragraf 16b i brug.
"Jeg vil sikre mig, at der bliver tjekket op på, om der faktisk gives en pædagogisk begrundelse i de tilfælde, hvor skoler vælger at konvertere. Derfor vil jeg bede ministeren om at se efter, om loven faktisk implementeres korrekt", siger hun.
Hvordan det gøres bedst i praksis i forhold til en paragraf, der håndteres forskelligt fra kommune til kommune i forhold til, hvem der har beslutningskompetencen til at konvertere, er op til ministeren at finde ud af, lyder det fra Marianne Jelved.
Sådan har ministeren talt om §16b
"Ministeren må gøre rede for, hvordan hun vil løse opgaven, og hvis ikke hun gør det på en tilfredsstillende måde, så må vi jo stille nogle flere spørgsmål. Men jeg har ingen grund til at tro, at hun ikke vil have belyst tingene på en relevant måde".
Ministeren sender modsatrettede signaler
Som folkeskolen.dk skrev i tirsdag har ministeren flere gange opfordret skolerne til at tage mulighederne for kortere skoledage i brug. Det undrer Marianne Jelved, som mener, at ministeren sender nogle helt andre signaler bag lukkede døre.
"Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om det her. For når vi har siddet inden ved bordet og drøftet de her ting, så har hun drøftet det på en måde, som jeg synes har været loyal overfor tanken omkring lovgivningen. Men når jeg så ser hendes svar i interview, og når jeg ser det billede, som tegnes af det, så bliver jeg lidt anstrengt i masken. Fordi så virker det som om, at det ikke handler om pædagogik, som der står i loven, men i stedet bliver et håndtag til at gøre skoledagen kortere", siger hun.
Minister: Understøttende undervisning kan klares på én time om ugen
Ifølge Marianne Jelved vil det være et problem, hvis elever ender med skemaer med kun en enkelt time til understøttende undervisning om ugen.
"Det er da klart. Det er ikke det, der er ideen. Radikale argumenterede meget for de understøttende timer, blandt andet fordi der kom så mange flere timer i dansk, matematik, sprogfag osv., så vi ville give nogle nye værktøjer til at lave en varieret skoledag. Og selvom man fjerner den understøttende undervisning, er der stadigvæk et krav i loven om, at man skal etablere partnerskaber med lokalekulturinstitutioner og frivillige foreninger, som skal bidrage til at lave en vekselvirkning mellem praktiskorienteret og det mere boligorienterede".
Mærkelig diskussion om skoledagens længde
Marianne Jelved undrer sig i det hele taget over debatten om skoledagens længde. For reformen har ikke gjort, at eleverne kommer senere hjem, mener hun.
"Mine børnebørn, som stadig går i skole, de kommer jo ikke hjem fra skole kl. 14. Og det gjorde de jo heller ikke den gang, der var en anden folkeskolelovgivning, fordi de jo skulle passes i en SFO eller en fritidsordning. Deres forældre var jo først hjemme 16-17. Så jeg synes, at det er en lidt mærkelig diskussion".
DF: Glem alt om reformlovændringer foreløbig
Er der ikke forskel på, om man går i SFO eller i skole?
"De laver altså også ting og sager i SFO'en. Det gør de i hvert fald i de SFO'er, som jeg har kendskab til. Det er ikke bare fri leg hele tiden, og der er masser af pædagoger, som gør noget, hvor de sidder og laver ting, som de så forærer som julegaver eller fødselsgaver. Og de laver musik og koncerter. Der er en masse af den type aktiviteter, som gør, at der er også er et indholds- og udviklingsmæssigt potentiale i SFO'erne og klubberne. Så jeg synes ikke, at det er fair at sige, at der ikke foregår noget i SFO'erne. Det gør der".
Ved det seneste samråd om skoledagens længde understregede Marianne Jelved, at den understøttende undervisning vil bestå så længe, de Radikale er med i forligskredsen.
Ellen Trane afviser lovændring: "Respekterer lovens ånd og bogstav"
Radikale om §16b: Minister skal holde opsyn med skolerne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.