Radikale og SF: Regeringen blander sig ikke i OK-forhandlingerne

Når lærernes arbejdstid normalt bliver fastlagt, sker det gennem forhandlinger mellem KL og lærernes organisation.

Ved de kommende overenskomstforhandlinger, som starter med kravudveksling på torsdag d. 6. december, ser situationen dog lidt anderledes ud. Regeringen lægger i sit udspil til folkeskolereformen op til, at en sammenhængende skoledag kan opnåes ved en mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstíd.

Børne- og undervisningsordfører for de Radikale Lotte Rod mener dog ikke, regeringens udspil kommer til at påvirke overenskomstforhandlingerne.

"Vi lægger i udspillet op til, at lærerne skal undervise lidt mere, end de gør i dag - ikke ved at de skal arbejde mere, men ved at ændre på for eksempel forberedelsestid og ved at afbureaukratisere, så der ikke er så meget papirarbejde. Vi blander os ikke i overenskomstforhandlingen, for det er naturligvis lærerne og KL, der skal forhandle den på plads", siger hun og fortsætter:

"Men det er klart, at hvis det skal lykkes at lave en længere skoledag, skal lærerne undervise mere, og derfor er det også vores vision om, hvordan vi gerne ser, at forhandlingerne ender - selvfølgelig i en model hvor lærerne også synes, det er rigtig spændende at arbejde i den nye folkeskole".

"Intet er fastlagt endnu" Pernille Vigsø Bagge, børne- og undervisningsordfører for SF, er enig med Lotte Rod. Hun synes, det er en god og ambitiøs reform med det helt rette fokus; at løfte børnene. Og hun mener ikke, regeringen med reformudspillet påvirker de kommende overenskomstforhandlinger.

"Det her er regeringens udspil til, hvordan vi gerne vil have, folkeskolen skal se ud. Men nu kommer der så forhandlinger med forligspartier og andre, samt overenskomstforhandlinger mellem KL og lærerne, som selvfølgelig bliver afgørende for, hvordan reformen ender ud. Intet er fastlagt endnu", siger hun.

Pernille Vigsø Bagge fastslår, at partiets ambition er, at lærerne skal befinde sig mere på skolen, end de gør i dag. Men hun anerkender også, at det ikke er en forhandling, partiet bør blande sig i.

"Vi synes, lærerne skal opholde sig mere på skolen. Og det er også en forudsætning for, at reformen kan hænge sammen. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, når overenskomstforhandlingernes resultat ligger fast, så må vi se på det der. Jeg tager ikke stilling til, om vi påvirker udslaget", siger hun.

"Det er direkte et overgreb" Anderledes er holdningen hos Enhedslisten, hvor folkeskoleordfører Lars Dohn kalder udspillet et brud på den danske model.

"Det er direkte et overgreb, når regeringen blander sig i lærernes arbejdsforhold, og jeg forstår slet ikke, at en centrum-venstre regering overhovedet kan få sig selv til bare at tænke denne tanke. Det er meget mærkeligt, at reformen er finansieret ud fra en forventning om, at overenskomstforhandlingerne falder ud på en bestemt måde, for de forhandlinger skal være op til parterne på arbejdsmarkedet", siger han.

Enhedslisten støtter varmt en række ting i udspillet, men finansieringen er de lodret uenige i. Lars Dohn forventer ikke, at Enhedslisten vil få meget indflydelse fremadrettet. Generelt opfatter han arbejdet med at udforme reformudspillet som en "mærkværdig situation".

"Det er ikke i orden, at man har kørt et parløb mellem KL, Ministeriet for børn og undervisning og Finansministeriet i lukket forum, hvor man endda har mørklagt papirerne ved at undgå lov om offentlig forvaltning. Det er helt forkert. Og jeg synes også, det er en mærkelig situation, at folkeskoleordførerne fra forligspartierne i går var indkaldt til møde i finansministeriet. Hvis folkeskolereformen skal tage udgangspunkt i møder med finansministeren, synes jeg, vi er ovre i en mærkværdig situation".