Det skaber ensomhed og mistrivsel for mange børn og unge, at de må nøjes med at se deres kammerater og lærere via en skærm.
Derfor mener de Radikale, at regeringen bør åbne for, at skolerne må organisere, at eleverne kan mødes i mindre grupper i derhjemme.
"Vi har talt meget om de små, og at de ikke får særligt meget ud af at sidde foran en computer. Vi taler for lidt om de store elever, og hvor vigtigt det er for dem at have et fællesskab med deres klassekammerater", siger Lotte Rod.
Forsker: De mindste elever og 9.-klasserne har mest brug for at komme tilbage
Bedt regeringen lave en plan
Hun har derfor bedt regeringen om at udarbejde en plan for, hvordan skolerne kan imødegå mistrivsel, mens elever og lærere er tvunget til at være derhjemme.
"Der kan gå flere måneder, før de store elever ses igen. Det må vi finde en løsning på. Derfor foreslår vi, at regeringen giver lov til, at man lave små læsegrupper eller i det mindste sætte folk sammen to og to, så man har en fast makker, og man kan skiftes til at sidde hjemme hos hinanden. Så får de en at gå i skole sammen med", siger hun og understreger, at det naturligvis vil kræve, at sundhedsmyndighederne mener, at det er forsvarligt.
Psykologer og børnelæger har i Berlingske slået alarm, fordi de oplever en kraftig stigning i børn og unge, der oplever ensomhed, stress og nogle påfører sig endda selvskade.
"Vi har en oplevelse på børneafdelingerne af, at der er flere børn og unge, som har gjort selvskade. Flere, der har taget for mange panodiler. Vi har en klar oplevelse af pressede unge mennesker. Vi kan ikke med sikkerhed sige, at det skyldes nedlukningen, men der er bare et tidsmæssigt sammenfald, der gør, at vi har bekymringer. Dét, der foregår i øjeblikket, er bestemt ikke uden konsekvens", har overlæge og formand for Dansk Pædiatrisk Selskab Klaus Birkelund Johansen udtalt til Berlingske. Ifølge ham er selvskade blevet hyppigere blandt de ældste skoleelever i den seneste periode.
Mobbeforsker: Sådan kan man arbejde med fællesskaberne online
Ministeriet: Elever må gerne mødes i privaten
På Undervisningsministeriets coronaside uvm.dk/corona står, at lærerne ikke må organisere læsegrupper – end ikke udenfor. Men ministeriet skriver samtidig, at der ikke er noget til hinder for, "at de unge selv tager initiativ til små læsegrupper eller lignende". Det er ikke nok, mener Lotte Rod:
"Det går simpelthen ikke, at det kun er forbeholdt elever, der går ind på ministeriets hjemmeside, at mødes. Der må kunne arbejdes med nogle modeller, hvor det bliver muligt, at det bliver mere organiseret. For lige nu har jeg oplevelse af, at vi ikke tager det alvorligt nok, hvor stor en mistrivsel og ensomhed der er blandt de unge", siger hun.
Statsminister Mette Frederiksen fortalte i går, at regeringen i starten af næste uge vi melde ud, om de små elever i 0.-4. klasse kan vende tilbage før den 28. februar.
Mette Frederiksen: I næste uge afgøres det, hvornår de yngste kan starte i skole
Radikale: Giv skoler lov til at organisere læsegrupper for at undgå mistrivsel
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.