Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Psykologi

Den nænsomme anbringelse

Ole-Peter Petersen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Inger Thormann og Charlotte Guldberg

136 sider, 100 kroner

Hans Reitzels Forlag

Bogen er skrevet på baggrund af en undersøgelse af 80 udskrevne børn fra Skodsborg Observations- og Behandlingshjem, hvor forfatterne er henholdsvis klinisk psykolog og forstander.

De beskriver fem fjernelsesforløb efter samme disposition: forhistorie, selve fjernelsesforløbet, efterforløbet samt refleksioner over de behandlingsmæssige og juridiske aspekter.

Jeg har sjældent læst om et så respektfuldt og professionelt kvalificeret behandlingsarbejde. En af grundteserne er, at forældrenes accept og forståelse af anbringelsen er af afgørende betydning for barnets videre udvikling.

Bogen er et lærestykke i tværfagligt samarbejde, både når de forskellige faggrupper supplerer og inspirerer hinanden, og når de kolliderer, hvad der gives beskrivelser af for eksempel mellem behandlingsteamet og sagsbehandleren. Efter hvert forløb fremlægger lic.jur. Ib Ydebo sine kommentarer og henvisninger til lovgivning og vejledninger. Også her sættes fokus på forskellen mellem lovens bogstav og hensigt og den konkrete administrative og behandlingsmæssige praksis. God lovgivning sikrer ikke i sig selv, at børnene og deres forældre, hvor omsorgssvigtende de så end har handlet, behandles nænsomt, professionelt og omsorgsfuldt. Dertil kræves et kompliceret samspil mellem dygtige repræsentanter for de involverede faggrupper.

Ib Spang Olsen har tegnet omslag og illustrationer, og ingen kan som han få tegninger til at udstråle omsorg og varme og dermed understrege såvel bogens titel som dens budskab.

Som et indlæg i debatten om anbringelser af børn beskriver denne bog noget nær det ideelle forløb, hvis man kan bruge ordet i en ofte så tragisk kontekst. Måtte den blive en inspirationskilde for alle involverede parter.

Ole-Peter Petersen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Psykologi

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS