Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Protest sætter gang i forhandlinger

Lærere i Sydslesvig kan nu få fri til fagligt arbejde

Morten Bøcker
Start debatten
3. oktober 1996, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De Sydslesvigske læreres protest mod deres arbejdsgiver, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, ser ud til at have båret frugt.

Folkeskolen nr. 40 1996

I hvert fald har offentliggørelsen i Flensborg Avis af en underskriftindsamling blandt 500 lærere øjensynligt medført, at der er kommet gang i forhandlingerne om en overenskomst. Disse forhandlinger havde ellers ligget stille i måneder, efter lærernes opfattelse fordi skoleforeningen dybest set vil af med fagforeningen.

Niels Nielsen, formand for Dansk Lærerforening i Sydslesvig, er tilfreds med udviklingen. Men der er ingen grund til at hoppe af jubel over det foreløbige forhandlingsresultat.

- Vi har opnået enighed om nogle generelle dele af overenskomsten. Alt det, der er penge i, har vi endnu ikke drøftet, siger Niels Nielsen.

Arbejdsgiveren er gået med til, at lærerne kan få fri til fagligt arbejde. I Danmark er sådan noget en selvfølge. I Tyskland kan det åbenbart forholde sig anderledes, og for blot et par uger siden måtte et tillidsmandskursus med 35 lærere aflyses, simpelt hen fordi lærerne ikke måtte få fri.

Driftsråd oprettes

Der er nu også lys forude for fagforeningsformand Niels Nielsen selv, der har måttet tage orlov for at passe sit arbejde. Han kan nu få en ordning, så han kan passe lærergerningen delvist.

- Det er dog ikke en ideel løsning, vi har opnået. Vi ville gerne have en frikøbsordning helt som i Danmark med den samme afregningsmetode. Men det vil skoleforeningen ikke gå med til, siger Niels Nielsen.

Det er også lykkedes arbejdsgiveren at fastholde ideen om, at der skal oprettes et driftsråd med lærerrepræsentation. Ifølge skoleforeningens direktør, Hans Andresen, er et sådant råd den eneste mulighed for at varetage de ansattes interesser i overensstemmelse med den tyske lovgivning.

- Men det passer ikke, siger Niels Nielsen. Overenskomstforhold kan ikke klares af et driftsråd.

Det mener lærerne heller ikke. I deres protestannonce i Flensborg Avis kræver de, at det fortsat er fagforeningen, som varetager deres interesser.

Når skoleforeningen og lærerforeningen har nået et samlet resultat af overenskomstforhandlingerne, skal det sendes til urafstemning blandt de henved 500 lærere i Sydslesvig.

Morten Bøcker er freelancejournalist.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Protest sætter gang i forhandlinger

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS