Prorektor: 
Forkert at gøre uddannelsen til en spejling af folkeskolen

Det var en tilfreds radikal uddannelsesminister Morten Østergaard, der i 2013 kunne fortælle, at aftaleparterne var blevet enige om en uddannelse, der »en til en matcher behovet i en styrket folkeskole«.

Men det er slet ikke nogen god idé, lyder det fra prorektor på University College Syd, dr.pæd. Alexander von Oettingen, der blandt andet er forfatter til bogen »Almen pædagogik«.

»At læse til lærer er ikke en mesterlære. Det er en teoretisk praktisk uddannelse, som skal være i teoretisk distance til folkeskolen«.

Prorektoren vender sammen med en professor og to undervisere tommelfingeren nedad på en række centrale punkter 30 måneder inde i den nye læreruddannelses levetid. Uddannelsen er for teoretisk svag, og modulerne gør både undervisere og studerende forvirrede, lyder kritikken. En del af kritikken er forfejlet, lyder svaret fra tidligere formand for styregruppen, der varetog implementeringen af uddannelsen, der dog samtidig afslører, at ændringer kan være på vej.

Forsker: Forringet faglige giver Pisa-forvaltere

Distance er fundamentet for refleksion

Ifølge prorektor Alexander von Oettingen svækker det fremtidens lærere, at uddannelsen siden 2013 har fået som princip at skulle være et spejl på de nuværende forhold ude i folkeskolen. Han ser nemlig en distance som selve grundlaget for at kunne reflektere over sin egen profession, så lærerne kan udvikle og ikke blot reproducere de nuværende forhold i folkeskolen.

»Faglighed betyder for mig, at man har en teoretisk videnskabelig distance til den institution, man bliver en del af. Det er vigtigt for at blive i stand til at udvikle den og kritisere den og for at kunne reflektere over sin egen undervisningspraksis. Jeg frygter, at vi i fremtiden får teoretisk og didaktisk dårligere lærere«.

Ifølge Alexander von Oettingen er lægevidenskaben et godt eksempel på, at uddannelsen ikke kun bør uddanne til det, der sker i folkeskolen i dag.

Tænk hvis lægevidenskaben gjorde det samme?

»Vi har brug for lærere, som griber fremad mod nye teoretiske modeller. I dag sammenligner vi så tit folkeskolen med lægevidenskaben. Læreren skal være som lægen og bruge evidensforskning. Men når vi binder studiet direkte ind i klasselokalet, gør vi det stik modsatte«.

»Det ville være en katastrofe, hvis lægeuddannelsen en til en svarede til, hvad der sker på sygehusene. Hvordan skulle vi så finde nye og bedre måder at kurere sygdomme på?«

Underviser: Kendskabet til de studerende er gået i vasken

Uddannelsen mere robust end aktuelle trends

Det er en ubegrundet frygt, mener Tove Hvid Persson, der er tidligere formand for styregruppen for udviklingen af den nye læreruddannelse og nuværende uddannelsesdirektør på læreruddannelsen på UCC. Hun forstår godt kritikken, men mener, at den bør nuanceres.

»Hvis uddannelsen kun retter sig mod folkeskolereformen og synlig læring, har vi et kæmpe problem, men det gør den heller ikke. Uddannelsen baserer sig på et videngrundlag, der er bredere og mere robust end aktuelle trends«, fortæller hun og tilføjer:

»De faglige miljøer på uddannelserne er desuden på godt og ondt selvdefinerende. Men det kan da godt være, at der er behov for at kigge endnu længere, end man gør i dag«.

Folkeskolen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.

Studerende: Flere timer og mere praktik, tak!