Projektopgaven i samspil med historie og samfundsfag

Folkeskolelovens paragraf 5 om projektopgaven fik nogle ændringer i 2003/04, som umiddelbart ligner småjusteringer, men hvis konsekvenser er massive for hele skolen - ligesom 93-lovens paragraf var det. Fokus var dengang dansklærernes irritation over fagets utidssvarende prøveformer trods udvidet tekstbegreb og lignende. Derfor blev fokus ofte fundet i dansk, uden at det egentlig stod nogen steder.

Lovrevisionen indskrænker mulighederne for prøvens gennemførelse ved at kræve fokus på historie og samfundsfag. Derefter kan andre fag eventuelt inddrages. Det er noget, der rykker.

Men nu er loven her, og den første bog om ændringen, der trådte i kraft med virkning fra 1. august i år, er kommet.

Bogen falder flot ind i den faglige og moralske oprustning, der blæser over landet. Den har et højt sigte og megen stof til eftertanke. Forordet starter med et aktuelt citat: "Det er spændende at se fremad - men . lærerigt at se bagud". Gæt selv, hvem der taler.

Første del af bogen gennemgår grundigt konsekvensen af, at de vigtigste holdningsfag i skolen, historie og samfundsfag, gøres til krumtap for projektopgaven. Samtidig sættes opgaven i forhold til nyere læringsteorier, Gardner, Ziehe med flere. Og regeringens baggrund for at opprioritere historie og samfundsfag ved at give fagene en evaluering netop med projektopgaven pointeres. Så langt, så godt.

Anden del af bogen er en beskrivelse af nogle "sammentænkte" (citat) eksempler på opgaven under de nye regler. Her går det galt. Eksemplerne er netop tænkte, og de er nok mest egnede til at give lærere mindreværdskomplekser: Bogen postulerer, at 9.-klasse-elever kan forholde sig til og selv producere problemformuleringer med lix over 100! Hvis lærerne skal have en håndsrækning, er det netop med at omsætte de nye regler til praksis, og her skyder bogen over målet.

I tredje del gøres der grundigt rede for fagenes principper og didaktik, og hvordan disse kan inddrages i projektopgaven. Her træder forfatteren i faglig karakter. Flot håndværk, som kan få lærerne op af stolene. Niveauet er højt, man tror til tider, at man sidder med en gymnasievejledning. Sproget er desuden unødigt tungt.

Jeg sidder bare tilbage med en bekymring for hele sagen, foranlediget af teksten side 83: "Historikeren er ikke objektiv . (grundig forklaring på hvorfor)". Hvordan kan historielæreren så være det, når han skal evaluere projekter, som netop skal indeholde elevernes egne holdninger og stillingtagen? Det havde klædt forfatteren at gøre opmærksom på dette problem, som ikke kan løses af den nye lov. Holdninger kan ikke logisk vurderes objektivt.