Projektopgaven

- sådan kan det gøres

Af Signe Holm-Larsen

144 sider, 247,50 kroner

Undervisningsministeriet

Bogen er en grundig rapportering om et stort antal skolers erfaringer med projektopgaverne i 1997 og 1998. Der er gjort meget ud af lærerens rolle som planlægger, koordinator, rådgiver og 'kritisk ven'. Der er gode ideer til nybegynderen på området, især et fyldigt bilagsmateriale med retsregler, dagbøger, evalueringseksempler og 608(!) emner.

Men, men, men . . .

Når man åbner bogen, mødes man af en tegneserieside med en enorm tankeboble, der præsenterer projektopgavens problemer. Og sådan begynder hvert kapitel, der på skift rider 'Alice i Eventyrland' og skolens ditto. Imellem disse læse let-godbidder er der en tung rapportering om projektopgaven. Der er hverken tale om en elevbog eller en hurtighjælp til travle lærere.

Så er der holdningen til projektopgaven. Signe Holm-Larsen vælger sit stof fra den store rapportmængde på en meget uheldig måde. Der lægges for eksempel op til megen lærerstyring, hvor idéen med projektopgaven var at dyrke deltagerstyring, altså også at inddrage elever. Læreren bør hver dag læse alle elevdagbøger for bedre at kunne evaluere, derfor skal eleverne arbejde grundigt med denne. Skolen skal altså lære fremtidige iværksættere at skrive (med pæn skråskrift): 'I dag opfandt jeg en brødrister, der kører på solenergi.' Til glæde for hvem?

Der gøres meget ud af forskelle i elevniveauer. Grupper bør sammensættes med ensartet fagligt niveau, og de svage elever skal ikke have karakter. De svage og de tosprogede skal slet ikke have en projektopgave, men underholdes med et emnearbejde om Bornholm, dansk kultur eller samfundsforhold. Er det ikke netop i samarbejdet mellem forskellige kompetencer, den alternative tænkning udvikles?

Bogen kan måske bruges, hvor teoretikere mødes, men til skolen synes jeg, den er forstemmende, da den peger bagud og ikke fremad, som det er projektopgavens opgave at gøre.

Jesper Haghfelt