Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Projektopgaven

- hvordan og hvorfor

Thorkild Borup-Jensen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Dejligt at kunne anbefale en bog, kedeligt at skulle advare mod den. Her bliver det desværre til en advarsel. Selvom forfatteren meget træffende indleder med at kalde projektopgaven for 'folkeskolens svendeprøve', så giver han simpelthen dårlig information om sagen.

Fremstillingen er overalt flagrende, statisk snakkende, begrebs- og kompositionsusikker. Betegnende for publikationens sludrevorne løsagtighed hedder det afsluttende kapitel 'Hva' så med'. Det sidestiller i mange underafsnit en lang række uensartede faktorer. Hulter til bulter; stort og småt. Uden sikker viden, klar stillingtagen, proportionsans, prægnans, gedigen rådgivning.

Litteraturlisten antyder, hvad bogen bekræfter: Forfatteren ved for lidt om projektopgaven; ofte misinformerer han. For eksempel siges det om præsentationen af elevproduktet: 'Når grupperne har afleveret deres produkt, mødes de med deres lærer og fortæller om det. Man kan tale sammen om meningen med det...' (side 34). Uden videre fastslår forfatteren altså, at elevernes præsentation former sig som en jævn samtale med læreren om produktet. Uhyrlig reduktion af den vigtige fremlæggelsesfase. Afkald på elevernes selvstændige fremlæggelse af deres produkt, intet elevvalg af fremlæggelsesmåde!

En fad kommunikationstænkning præger hele bogen, hvilket blandt andet kommer inddragelsen af skønlitteratur til skade (side 11-12). I indledningsafsnittet fremhæver forfatteren vigtigheden af elevernes kundskab og viden om matematik og fremmedsprog. Men intetsteds i de følgende kapitler inddrages elementer af disse fag i tankerne om projektopgaven. I et af bilagene (dem refereres der ikke til i den løbende redegørelse) aftrykkes Bekendtgørelse om projektopgaven. Imidlertid sætter denne sig ikke spor i fremstillingen. Forfatteren bruger ofte, hvilket er forvirrende, andre begreber end de ministerielle forskrifter. Han taler således ikke om det overordnede emne, men - som regel - om 'tema'. Og der er ikke megen inspiration at hente i hans såkaldte inspirationsliste til temavalg (side 46). Den vigtige og krævende etape, der vedrører elevernes valg af delemne - deres afgrænsning af opgaven - er fatalt underbelyst.

Man kunne ønske sig en langt bedre rådgivning udsendt af et forlag, der kalder sig Kommuneinformation.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Projektopgaven

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS