Projektitis: Skolelederen mellem to negle

Der er rigeligt med projekter både kommunalt og nationalt, som ledere og lærere ikke ser meningen med.

Sådan lyder det fra skolelederen på Virum Skole i Lyngby-Taarbæk, Gitte Rasmussen. Hun fortæller, at hun nogle gange må være en si, der frasorterer elementer i nye pædagogiske projekter for at respektere sine læreres faglighed.

"Nogle gange har jeg sagt til de ansatte, at de ikke behøver at tage alt fra et projekt til sig, som forvaltningen egentlig havde tænkt", siger hun og påpeger, at det som skoleleder er nødvendigt, hvis lærerne fremover skal stole på, at de tiltag, at hun bringer videre fra forvaltningen, er relevante:

"Lærerne ved godt, at hvis jeg siger: Det her spørgeskema, det skal I udfylde, så er det fordi, at det er vigtigt. Jeg skal sørge for at være med til at slå fast, at vi skal bruge vores tid rigtigt. Det er svært at sælge projekter, som lærerne godt ved ikke giver mening, så der må jeg lidt være et filter".

Forsker: Kommuner lokkes til dårlige projekter

I en undersøgelse af Folkeskolen svarer kun 4 ud af 10 adspurgte skoleledere, at de oplever, at deres lærere har tid til de projekter, som kommuner sætter i gang. I morgen udkommer Folkeskolen med flere af undersøgelsens resultater. Blandt andet føler mange skoleledere sig slet ikke inddraget i udvælgelsen og implementeringen af projekterne.

Skolelederen er et værn

Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal oplever, at Gitte Rasmussen ikke er alene om udfordringen.

"Skolelederes opgave er også at være et værn imod det, der sker kommunalt. Vi skal jo gerne kunne stå på mål for, at det vi sætter i gang, det kommer vi også i mål med. Så en gang imellem må vi sige, at vi ikke implementerer med den hast eller styrke, som politikerne og forvaltninger gerne så. Vi er nødt til at gøre, hvad der er mest hensigtsmæssigt".

Christiansborg om kommunernes projektitis: Utilstedeligt

Gitte Rasmussen ærgrer sig over, at skolelederrollen skal være sådan.

"Nogle gange har man som skoleleder en fornemmelse af, at man bare bliver anset for at være gammeldags og ikke så gerne vil udvikling. Vi vil rigtig gerne udvikling, men det er altså lærerne, der ved, hvad der virker. Så respekten for skoleledernes faglighed kunne være rigtig god at genbesøge".

Der skal gøres plads til ændringer

Ifølge Gitte Rasmussen er det helt afgørende, at forvaltningerne altid indarbejder en tilstrækkelig lang fase, hvor lærerne kan komme med input til projektbeskrivelserne.

"Projekter, som kommer ovenfra, kan helt sikkert godt fungere, men ikke hvis skolens personale bliver holdt udenfor. Forvaltningen skal huske at indtænke en god lang fase, hvor personalet bliver hørt, så man kan nå at ændre i projektbeskrivelsen", siger skolelederen og understreger, at det har forvaltningen i hendes kommune generelt været gode til.

Men det var ikke tilfældet, da Lyngby-Taarbæk valgte at indføre projekt Synlig Læring. Et projekt, som kommunen efterfølgende har valgt at trække sig ud af. Blandt andet fordi, projektet var for 'snævert og rigidt', som formanden for børne- og ungdomsudvalget Dorthe La Cour (uden for parti) sagde den gang.

Kommune vil ikke fortsætte Synlig Læring-projekt: 'Sekterisk'

"Da vi startede på projektet, kom vi til et stort fint kick-off-seminar, hvor det var blevet besluttet politisk af direktører fra vores og nabokommunerne, at det her var helt fantastisk. For mig var det svært at finde hoved og hale i det. Jeg kan huske, at jeg spurgte, om vi ikke kunne oversætte alt det her ind i en vores egen kontekst. Projektet hørte simpelthen ikke hjemme i vores virkelighed", fortæller Gitte Rasmussen.

I fagbladet Folkeskolen, som udkommer i morgen torsdag bringes et dobbeltinterview med Claus Hjortdal og Anders Bondo Christensen om den kommunale styring af folkeskolen.