Kommunerne med kommunalpolitikere og skoleforvaltninger bør have en lagt mere tilbageholden rolle, er reaktionen fra lærernes formand Anders Bondo Christensen efter en undersøgelse fra Folkeskolen viser, at kommunerne i stort stil pålægger projekter oven i reformen.
"Vi foreslår, at den enkelte skole laver en udviklingsplan, som de så sender op til forvaltningen eller kommunalbestyrelsen. I planen skal det fremgå, hvordan skolen vil dokumentere sine resultater. Og så er det kommunens opgave at vurdere, om planen er ambitiøs nok", fortæller han.
Ifølge formanden for Danmarks Lærerforening er det også forvaltningens opgave at vurdere, om skolens plan er realistisk i forhold til skolens resurser.
"Hvis ikke forvaltningen eller kommunalbestyrelsen kan godkende planen, kan den ikke diktere, hvad skolen skal gøre. Systemet går ud på, at skolelederen får at vide, hvad forvaltningen ikke er tilfredse med. Og så må skolen komme med et nyt udspil. Det skal hele tiden være skolerne, der kommer med udspillene".
Folkeskolens undersøgelse viser, at kommunerne hver især køber projekter, der opfattes som ekstra opgaver i en hverdag, som i forvejen er presset af reformkrav.
Projekter, som mange skoleledere mener, at deres lærere ikke har tid til, og som ifølge lærerne ikke har den ønskede effekt.
Topstyringen er overalt
Skolerne får pålagt alt for mange opgaver ovenfra, som bestemmer, hvordan vi skal undervise, lyder det fra lærerformand Anders Bondo Christensen:
"Der er mindst lige så mange kommunalt generede projekter, som der er opgaver, der kommer fra Christiansborg. Vi har i længere tid set mere og mere topstyring. Styringen har forplantet sig i alle led af systemet".
Forvaltningen presser på - lærerne ønsker timeout
Han er ikke i tvivl om, at de mange projekter er sprunget ud af folkeskolereformen, fordi kommunerne har fået klar besked om at tage ansvar for reformen. Men han giver ikke meget for, at kommunerne argumenterer for, at projekterne er købt for at lette implementeringen af reformen.
"Det har kommunerne ingen forstand på for at sige det rent ud. Mange af skoleforvaltningerne har ikke den fornødne faglige baggrund til at vurdere, hvad der er brug for. Så alt for mange sidder bare og hiver nogle projekter ned", lyder den hårde kritik fra lærerformanden, som dog understreger, at han er sikker på, at projekterne indføres ud fra god vilje.
Stop obligatoriske projekter
Lærernes formand er ikke overrasket over, at Folkeskolens undersøgelse viser, at tæt på alle kommuner har et fælles projekt for alle kommunens skoler, og at hver tredje kommune har indkøbt mindst tre projekter. De topstyrede projekter fratager lærerne ejerskabet over undervisningen, og det skader motivationen.
"Hvis man skal føre mål og metoder ned for et projekt, man ikke ser meningen i, så får man en oplevelse af ikke at have indflydelse på sin egen undervisning og så ryger engagementet. Og det går selvfølgelig ud over undervisningen", siger Anders Bondo Christensen, der derfor helst så, at kommunerne fuldstændig stoppede med at indføre projekter, som er obligatorisk for alle skoler.
Christiansborg om kommunernes projektitis: Utilstedeligt
"Det kan godt være, at et Visible Learning-projekt giver mening på én skole, men det gør det altså ikke på alle skoler", siger han og fortæller om et besøg på en skole i en kommune med Visible Learning. Her var både lærere og leder ifølge Anders Bondo til et møde enige om, at projektet tog for mange resurser. Og ingen af parterne var blevet hørt, om de egentlig syntes, at projektet var en god ide.
"Så bliver et udviklingsprojekt ikke til udvikling. Så bliver det i stedet noget, der suger energi ud af dagligdagen".
Kommuner må gerne have visioner
Men det betyder ikke, at kommunerne slet ikke må have fælles visioner for sine institutioner, lyder det fra Anders Bondo Christensen.
"I min egen kommune Sønderborg har kommunen et mål om at være CO2-neutrale. Det skal vi selvfølgelig som skole være med til at leve op til. Så sådan nogle ting kan man sagtens sætte retning på, men det er også der, at den stopper".
Greve vil have færre projekter: Så mange har Greve-lærerne nu
"Om man skal bruge et bestemt projekt eller anvende læringsplatforme på en bestemt måde. Det skal skolerne selv bestemme. Det giver meget mere valuta for pengene".
Projektitis: Lærerformand vil give skoler serve-retten
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.