Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Projektarbejde

Tværfagligt projektarbejde på mellemtrinnet

Thorkild Borup-Jensen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Marianne Gjelstrup og Birger Tønnesen

143 sider, 175 kroner

Klim

Forfatterne, lærere ved en mindre skole på Køge-egnen, fortæller overskueligt og redeligt om deres måde at lave projektarbejde på i visse perioder af skoleåret. Deres redegørelse har sin styrke i at være tæt knyttet til dagligdagens praktiske erfaringer og overvejelser, og til samarbejdet med elever, forældre og kolleger. Levende og instruktivt fastholdes arbejdsprocessernes situationer med mange velvalgte fotos og et fyldigt bilagsmateriale, anbragt bagest i bogen. Med held kunne der løbende være henvist til disse bilag.

Bogen har karakter af en detaljeret, beskrivende og ræsonnerende arbejdsrapport. Den er brugsvenligt inddelt i syv kapitler. Først fortælles alment om den anvendte pædagogik og arbejdsmåde, så redegøres der for to projektforløb, henholdsvis i 4. klasse ('Børns vilkår') og 6. klasse ('At tale uden ord'). I de sidste kapitler tages spørgsmålet om fagenes og elevernes rolle i undervisningen grundigt op.

De to lærere er samvittighedsfulde over for deres opgave som opdragere. De balancerer fint mellem de officielt og traditionelt eksisterende krav til skolen og deres egne forestillinger om en alsidigt engagerende, dygtiggørende, i bedste forstand fri- og myndiggørende opdragelse.

Bogen leverer ikke dybtstikkende pædagogisk nytænkning, men gedigen, proportionssikker og ansvarlig pædagogik. Det hele forekommer velgennemtænkt og bestemt ikke kedeligt. Tværtimod.

Thorkild Borup Jensen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Projektarbejde

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS