Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Projektarbejde og faglighed

Klik for at skrive manchettekst.

Thorkild Borup-Jensen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I en vægtig og stram indledning skriver udgiverne, at bogens hensigt er at demonstrere, hvordan eleverne i projektarbejdet får mulighed for dels faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhæng, dels tilegnelse af de enkelte fags erkendelses- og arbejdsform. Udgangspunktet tages i folkeskolelovens paragraf 5, stykke 1.

Bogen rummer tre almendidaktiske bidrag om projektarbejdet og 12 fagfolks bud på, hvordan deres respektive fag tager sig ud i forbindelse med et projektarbejde. Det er udgivernes fortjeneste, at dette brede samlingsværk virker overskueligt og brugbart. De i alt 15 artikler har nogenlunde samme længde (cirka ti sider hver); det begrænsede omfang har i alle tilfælde opfordret til en overordnet udvælgelse af stof og betragtninger. Så at sige alle bidrag byder på noget væsentligt, enkelte af dem forekommer dog lovlig lukkede, fagligt indadvendte.

De tre didaktiske bidrag belyser henholdsvis undervisningsdifferentiering som udgangspunkt for problemorientering, sammenhæng mellem læring og projektarbejde, vejledning i projektarbejde (side 43-44 formuleres nogle gode forslag til overvejelse). De fleste af fagfolkene koncentrerer sig om, hvordan den faglige erkendelse kan udbygges i netop deres fag, altså i forbindelse med projektarbejdet. Enkelte af artiklerne belyser heldigvis også, hvordan faget kan indgå i tværgående emner og problemstillinger. Den klare og væsentlige behandling af kristendomskundskab demonstrerer således også, hvordan faget kan bruges som løftestang for et mere omfattende projekt. Det ville generelt have klædt bidragene, hvis de havde tænkt den tværfaglige dimension med.

Skribenterne er praktikere med jordforbindelse. Det havde gavnet udgivelsen og givet den større fællespræg, hvis fagfolkene i skrivesituationen havde kendt til almendidaktikernes bud - og havde forholdt sig til dem.

Udgivelsen må absolut anbefales til lærerbiblioteket. Den valgte tilgang til behandling af projektarbejdet er både væsentlig og kærkommen. Bogen kan give inspiration til ny fagtænkning, også undertiden i en større helheds tjeneste.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Projektarbejde og faglighed

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS