Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Projektarbejde

Projektarbejdets grundspørgsmål

Thorkild Borup-Jensen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Vagn Oluf Nielsen

78 sider, 88 kroner

Kroghs Forlag

'Et bidrag til afklaring' kaldes bogen i undertitlen, og det er en træffende karakteristik. Fremstillingen er klar, logisk fremadskridende, begrebssikker; man mærker den erfarne tværfagstænker og pædagogisk bevidste fagmand (historiker) i stilen og eksempelvalget. Bogen giver et velgørende fugleperspektivisk overblik over sit emne, projektarbejdet i og med projektopgaven. For Vagn Oluf Nielsen er projektarbejdet den betydningsfuldeste landvinding med 1993-skoleloven, og projektarbejdsformen er for ham identisk med funktionel tværfaglighed på grund af tilknytningen til en problemstilling - proces/produkt-orienteringen - deltagerstyringen - den kreative og produktive faglighed. Ægte tværfaglighed opstår ved, at flere fags kundskabsområder kombineres, mener forfatteren.

Som titlen annoncerer, tager han sit udgangspunkt og bygger sin bog op over fem grundspørgsmål, som rejser sig i forbindelse med projektarbejdet: Hvad er tværfaglig undervisning? Hvad er en problemstilling, og hvilken rolle spiller den i projektarbejdet? Hvordan er undervisningsprocessen i projektarbejdet, og hvordan hænger den sammen med det produkt, projektet munder ud i? Hvordan rejses problemstillingen, og hvad gør den relevant og almendannende? Hvad er faglig kvalitet, og hvordan fastholdes den i det tværfaglige projektarbejde?

Det første og det sidste spørgsmål er strejfet ovenfor. Også de tre øvrige spørgsmål belyses metodisk, begrebssikkert. Det havde nok været ideelt, hvis alle fem spørgsmål havde fået hver sit kapitel, det gælder imidlertid ikke det midterste af dem. Især de to første kapitler er forbilledligt stramme og dog rummelige i fremlæggelsen. Overalt mærkes en sagkyndig, velafbalanceret fordomsfrihed hos forfatteren, der klart markerer sin personlige opfattelse af tingene.

Til bogens kvaliteter hører forfatterens sikre, selektive inddragelse af og omgang med sine kilder. Foreliggende tænkning og bestemmelse om projektarbejdet fremlægges og diskuteres. Altså også en fin dokumentsamling om emnet; dertil en fyldig og velordnet litteraturliste. Bogen anbefales til lærerens og lærerkollegiets overvejelse, ved optakten til og igangsætningen af projektopgaven.

Thorkild Borup Jensen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Projektarbejde

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS