Regeringen har i sit udspil fulgt langt de fleste af de råd, som læreruddannelsens følgegruppe gav. Men politikerne har ikke lyttet til evalueringen, når det gælder forskningsinddragelse og udviklingsbasering.
Regeringen: Mindre praktik og opløsning af linjefagsstrukturen i læreruddannelsen
Der bør gøres en indsats for at sikre en forskningsbaseret læreruddannelse på lang sigt, skriver Lars Qvortrup som er direktør for laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis og Jens Rasmussen, som var medlem af den nu nedlagte følgegruppe.
Bondo: Læreruddannelsen har brug for en langt større justering
Danmark står alene Danmark er i dag et af de få lande, hvor læreruddannelsen ikke er forskningsbaseret, og hvor de institutioner, der uddanner lærere, ikke formelt set har mulighed for at forske. De to professorer forstår derfor ikke, hvorfor regeringen ikke i Danmark vil satse på en forskningsbaseret læreruddannelse. De giver selv et bud på et svar:
"Sandsynligvis, fordi det koster penge, mens de andre ikke gør. Den fatale konsekvens er, at professionshøjskolerne ikke får løftet deres forskningskapacitet", skriver professorerne i indlægget.
Ingen snuptagsløsninger
Løsningen er ifølge professorerne ikke at give professionshøjskolerne forskningsret her og nu - ej heller vil det gøre godt at flytte læreruddannelsen over på universiteterne.
I stedet foreslår de, at professionshøjskoler, der efter en periode på eksempelvis fem år lever op til særlige kriterier, får mulighed for at søge om forskningsret.
"I så fald ville perspektivet løfte sig fra forbedring af strukturer til det, som de fleste lande med stærke grundskoler allerede har: en forskningsbaseret læreruddannelse".
Professorer: Læreruddannelsen skal være forskningsbaseret
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.