Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Skolebibliotek

Professor: ”Vi står på et bekymrende tyndt fundament, når det gælder AI på skolebiblioteket”

Der findes stort set ingen forskning om, hvordan skolebibliotekerne kan udnytte kunstig intelligens. Efter grundigt gravearbejde har et dansk forsker fundet et udenlandsk studie, der peger på mulige gevinster.

Skolebibliotek med en elev og forsker Tove Faber Fransen

Lige nu er eksperimenter med brug af AI på skolebiblioteker spredt fægtning, mener professor, der savner forskning på området

Foto: Kristoffer Juel Poulsen & CasarsaGuru (red. Folkeskolen)
Maja Plesner
Maja Plesner Freelancejournalist
Start debatten
20. august 2026, kl. 19:30
Start debatten

ChatGPT, Claude, Gemini og Mistral har i løbet af mindre end fire år vendt op og ned på manges hverdag - og skolebibliotekerne er ingen undtagelse. 

Udviklingen er gået så stærkt, at vi generelt mangler viden om, hvordan vi bedst bruger AI i skolebiblioteksregi, lyder det fra Tove Faber Frandsen, der er professor i biblioteks- og informationsvidenskab på Syddansk Universitet.

Hun er sikker på, at der er mange, der eksperimenterer og laver projekter med AI, men ingen ved formentlig ret meget om, hvilke erfaringer deres kolleger gør sig med teknologien rundt omkring i landet.

Og det er på trods af den politiske bevågenhed, skolebibliotekerne har haft de senere år - ikke mindst på grund af ’læsekrisen’ og navneskiftet fra PLC til skolebibliotek, påpeger hun. 

”Når man ser på de vigtige opgaver og den prioritering, der nu sker i forhold til skolebiblioteket, kan det undre mig, at det er et bekymrende tyndt fundament, vi står på forskningsmæssigt, når vi kigger på AI og skolebiblioteker,” siger hun og tilføjer:

”Der er et litteraturstudie fra i år, som går på tværs af folkebiblioteker, forskningsbiblioteker og skolebiblioteker, og det siger præcis det samme: At skolebibliotekerne på trods af deres helt centrale rolle i forhold til at forme kompetencer inden for AI er underrepræsenteret i forskningen. Så det synes jeg bestemt, der er behov for at gøre noget ved, så vi samlet set bliver klogere på, hvad det er for et arbejde, der skal løftes, og hvordan vi kan løfte det mest kvalificeret.” 

Elever efterspørger læseoplevelse

Efter en del gravearbejde har hun fundet ét udenlandsk studie. Det eksperimenterede med at bruge AI til at ’personalisere anbefalinger til læsning’ på skolebiblioteker.

Selvom studiet ikke er dansk og samtidig er relativt småt, rejser det nogle spørgsmål, der er relevante at stille i en dansk kontekst, mener hun.

”Det viser, at eleverne i virkeligheden meget sjældent efterspørger kategorier, genrer eller forfattere, som er nemme at finde frem. De efterspørger i langt højere grad en bestemt læseoplevelse,” siger hun og kommer med et eksempel: 

”Det kan være, at det skal være ’a girly book that is coquette and fun and has romance in it.’ Så det handler om en masse forskellige følelser og oplevelser, man får, når man læser bogen. Det er jo langt mere nuanceret, end det man typisk kan søge frem i et traditionelt bibliotekssystem. Her viser studiet, at AI faktisk kan være en hjælp,” forklarer Tove Faber Frandsen.

Hun fortæller, at eleverne i studiet overordnet set var meget tilfredse for de boganbefalinger, de fik fra AI.

”Men studiet siger ikke noget om, hvad det så var for nogle anbefalinger, de fik,” siger Tove Faber Frandsen.

Hun mener, at det er noget af det, der er vigtigt at undersøge i en dansk kontekst, da resultaterne fra det eksisterende studie ikke nødvendigvis kan overføres.

”Generelt viser studier, at folk er godt tilfredse med de svar, de får af AI. Men i forhold til boganbefalinger er der brug for at finde ud af, hvor AI-anbefalingerne adskiller sig fra andre anbefalinger. Det ved vi meget lidt om,” siger hun og tilføjer: 

”AI kan heller ikke vurdere, om bøgerne er relevante i kontekst, om de er alderssvarende, eller hvad den enkelte elevs niveau er og den slags. Der har man stadigvæk brug for, at der er en faglighed tilstede ud over AI.” 

Skolebibliotek

Få Folkeskolens nyhedsbrev om skolebiblioteket. En gang om måneden fra vores fagjournalist, og opdateringer når der er nyt (cirka 3-4 gange om måneden)

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Studiet er en reminder om, at i takt med, at børn og unge selv bruger AI, så kommer de også med et sæt af forventninger til (skole)biblioteket, mener Tove Faber Frandsen.

”Og så bliver der længere og længere imellem det, man kan løse med de tilgange, vi typisk bruger på biblioteket,” siger hun.

Ifølge professoren vil det være godt at kende til, hvordan man skal spørge (prompte), så man får gode svar og anbefalinger.

”Det forekommer at være helt unødvendigt, at den enkelte skal prøve sig frem og lære af sine fejl, og at skolebibliotekarer selv skal opdyrke de her kompetencer og finde ud af, hvordan de sætter dem i spil i en faglig sammenhæng,” siger hun.

Brug for kompetenceløft

Tove Faber Frandsen understreger, at også der i det hele taget er brug for et kompetenceløft af de skolebibliotekarer, der ikke kan undgå at komme til at arbejde med området, og som også vil få en mere vejledende rolle over for lærerkolleger.

”Det, man kan se af undersøgelser, er, at langt de fleste skolebibliotekarer ser sig selv som nogen, der har basale AI-kompetencer på et mellemniveau, men der er meget få, der ser sig selv som avancerede eller ekspertbrugere. De ser derfor sig selv bidrage mere til elevernes brug af AI end til deres lærerkollegers. Det føler de i mindre omfang, at de har kompetencer til,” siger hun.

Vandtætte skotter mellem biblioteksformer

Hun fortæller, at der også i folkebiblioteksregi mangler relevant forskning i, hvordan man arbejder kvalificeret med AI. 

”Det skyldes blandt andet, at det kræver meget at sætte et godt forskningsdesign op på både skole- og folkebibliotekerne, men det er jo ikke en undskyldning for ikke at gøre det,” siger hun og tilføjer: 

”På en eller anden måde skal vi lykkes med at finde hinanden, så de, der interesserer sig for biblioteker og biblioteksforskning, skal blive bedre til også at kigge mod skolebiblioteker. Der har i hvert fald historisk set været ret vandtætte skotter imellem folke- og forskningsbibliotekerne på den ene side, og skolebibliotekerne på den anden side.”

”Jeg håber, at man på en eller anden måde kan ændre på det. For jeg synes, der er mange af de her opgaver, hvor man har noget tilfælles på tværs, og hvor det vil være oplagt, at man lærer noget af hinanden. Der er jo kommet flere samarbejder på tværs, og det synes jeg bestemt er opløftende, men vi skal blive endnu bedre til det.” 

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Professor: ”Vi står på et bekymrende tyndt fundament, når det gælder AI på skolebiblioteket”

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS