På tre naturfagskonferencer i Randers, Middelfart og København i denne uge talte han om, hvad man kan lære - og ikke lære - af internationale undersøgelser.
"Mange penge giver dårlige resultater, kunne man vælge at sige, hvis man udelukkende ser på de nordiske lande i Pisa-undersøgelsen. Traditionel undervisning i store klasser giver bedre resultater, kunne Pisa også vise, men nu skal man huske, at Pisa og andre store internationale undersøgelser er styret af regeringer og ministerier. Det er ok, men der finder altså en helt anden styring sted dér og centralt i Pisa end den styring, der ligger i videnskabelige undersøgelser og forskning. Det skal man huske", sagde Svein Sjøberg.
Han er norsk projektleder i Rose-undersøgelsen om naturfag og har i mange år været involveret i flere internationale undersøgelser. Han fortæller, at han i Timss-undersøgelsen (rettet 19/9, red.) har oplevet dårlige spørgsmål og fejl, han har også påpeget det.
"Men så fik jeg at vide, at spørgsmålene giver nogle gode datatekniske svar".
"Det er ikke let at forstå, hvordan man beregner data i Pisa. Selv når man ved noget om undersøgelsesteknik og er interesseret i emnet, så er det utrolig svært. Men så får man at vide, at resultaterne skal tages med tillid og respekt for fagekspertisen. Det er ikke lige dét, vi lærer indenfor naturvidenskaben. Dér skal man være kritisk", siger Svein Sjøberg.
Han kalder Pisa-undersøgelsen for elsket, brugt og misbrugt af politikere og bureaukrater. Hadet, foragtet og ignoreret af fagdidaktikere, forskere og pædagoger. Elsket af medierne. Og frygtet af lærerne.
"Lærerne bruger dyr undervisningstid til Pisa-undersøgelsen, og så bliver de bagefter hængt ud for at være dårlige lærere. På den ene side har lærerne en national læreplan, de er forpligtet til at følge, og så kommer alt det, Pisa tager med sig, og som lærerne skal leve op til. Noget som ofte er i modstrid med læreplanen", mener Svein Sjøberg.
I Norge har debatten om Pisa kørt - og fortsætter - som i Danmark.
Svein Sjøberg understreger, at selv om de norske elever i Pisa-undersøgelsen scorede omkring gennemsnittet, blev de udråbt til tabere.
"I Japan fik man også et chok. Fordi her røg man fra en førsteplads ved forrige Pisa-undersøgelse til en andenplads denne gang".
"Vi oplever en naiv beundring af vinderne - Finland. Alle står i kø for at besøge de finske klasserum, men jeg tror ikke, man finder forklaringen dér. Den findes snarere i den kulturelle udvikling. Finland er i en rivende udvikling svarende til dén, Norge og Danmark befandt sig i ti år efter 2.verdenskrig. Desuden er læreruddannelsen i Finland fem-årig, der er stor vægt på det faglige, og lærerne har en meget høj status".
I Tyskland fik man også dårlige Pisa-resultater, fortæller Svein Sjøberg.
"Det gav stor mediedebat, men det positive var, at de dårlige resultater satte politisk fokus på matematik og naturfag, så bevillingerne blev øget. Så det var egentlig godt".
Han kritiserede opbygningen af Pisa-undersøgelsen, hvor eksperterne bag hele tiden skal sørge for konsensus. Det vanskeliggør en ordentlig undersøgelse, at alle lande skal kunne deltage.
"Spørgsmålene må ikke indeholde noget lokalt. Man kan ikke have emner, hvor der indgår sne eller bjørne for eksempel, for det kender man ikke i alle de deltagende lande. Man skal undgå indhold med aktuelle problemstillinger, man skal undgå ting, der kan opfattes som kontroversielt i nogle lande - og det kan altså betyde, at man skal have biologi uden evolution og uden seksualitet. Man skal undgå alt som er knyttet til idealer, værdier eller holdninger".
Professor: Pisa trækker uholdbare konklusioner
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.