Professor: Elever burde have hjælp på modersmålet i alle fag

"Jeg har svenske kolleger, der mener, at det netop er 'studiehandledningen' eller studiestøtten, der giver positivt udslag på de tosprogede elevers faglighed", siger Anne Holmen, der er professor i parallelsproglighed ved Københavns Universitet.

Som ekspert i flersprogethed er hun ikke i tvivl om, at modersmålsundervisning kan styrke de tosprogede elevers tilegnelse af det nye sprog, det være sig dansk eller svensk. Men skal elevernes generelle faglighed styrkes, vurderer Anne Holmen, at en modersmålsstøtte i eksempelvis matematik kan betale sig.

Rapporten fra Skolerådets formandskab 'Tosprogede elevers undervisning i Danmark og i Sverige", der blev offentliggjort i går, viste blandt andet, at modersmålsundervisningen kan lukke en fjerdedel af det præstationsgab, der eksisterer mellem de tosprogede skolebørn og de etnisk danske elever.

"Undersøgelsen viser, at der en mulighed for at lukke en fjerdedel af det gab, hvis vi anvender modersmålsundervisning. Og det er jo positivt, men at lukke en fjerdedel er ikke en mirakelkur. Der er også behov for andre udviklingsprojekter", siger Anne Holmen. Et af dem kunne være forsøg med modersmålsundervisere, der samarbejder tæt med skolens almindelige lærere og indgår som en støtte for elever, der vil have behov for at få faglige begreber forklaret på modersmålet.

Det er de svenske skoler selv, der finansierer studiestøtten ved modersmålsunderviseren.

Læringsprocesserne er de samme alle steder

Det er ofte et argument mod modersmålsundervisningen i den danske skole, at de undersøgelser, der dokumenterer, at undervisningen har en effekt, er foretaget i lande, hvis skolesystem er meget forskelligt fra det danske.

Anne Holmen medgiver, at der ikke er foretaget store kvantitative undersøgelser i Danmark af modersmålsundervisningens indflydelse på de tosprogede elevers faglige niveau. Men hun henviser til mindre undersøgelser, blandt andet undersøgelsen 'Det bedste Københavns Kommune har foretaget sig hidtil' fra 2000, der påviser en sproglig udvikling, social integration i klassen og et bedre forældresamarbejde som effekt af modersmålsundervisningen.

"Det er jo rigtigt, at det danske system er anderledes end eksempelvis det amerikanske eller canadiske, hvor flere større undersøgelser peger på en effekt af modersmålsundervisningen, men elevernes læringsprocesser er de samme. Det handler ikke om skolesystemet, men om den måde eleverne bedst muligt lærer sprog. Derfor mener jeg sagtens, at vi kan støtte os til de amerikanske, canadiske og selvfølgelig de svenske erfaringer", afgør hun.