Professionslæring i praksis

Praksischok og flugten fra lærergerningen på grund af krævende forældre, utilnærmelige kol­le­ger og forkælede elever er jævnligt avis­stof og har været det i efterhånden mange år.

Efter et par år som lærer ønsker hver tredje at ophøre dermed. Det viser de undersøgelser, der danner baggrund for bogen, og skønt det­te forhold ikke sættes i fokus i denne bog, er det dog så bemærkelsesværdigt, at det ikke kan forbigås.

Forfatterne går bag om sensationen og be-skriver nyuddannede læreres og pædagogers baggrund, deres situation og ikke mindst de­res ageren som nyansatte på skoler og insti­tutioner.

De nævnte undersøgelser bestod i en om-fattende spørgeskemaundersøgelse og et min­dre case-studium med observationer og interview, og de giver et omfattende materiale til belysning af professionsstarten.

I løbet af det første par år indretter lærerne sig på deres profession, således at de fra at have en stærkt personligt børnecentreret indstilling efterhånden glider ind i lærerrollen, hvor de for eksempel i stedet for »børn« karakteriserer eleverne som »elever«.

Forholdet til eleverne spiller i det hele taget langt den største rolle for lærerne ved bedøm­melsen af deres egen situation, men også evnen og muligheden for at placere sig og få del i privilegierne på skolen har stor betydning for tilfredsheden. Time- og fagfordelingen er for eksempel et punkt, hvor adskillige tydeligt føler sig uretfærdigt behandlet.

Langt de fleste af de nyuddannede lærere finder, at deres uddannelse har stor betydning og relevans for deres skolearbejde, men den professionelle lærer udvikler sig først gennem praksis. Det viser sig for eksempel ved, at de fleste efter et par år mener at kunne påtage sig langt hovedparten af opgaverne på skolen, mens de i starten ser mange opgaver, de ikke kan magte.

Inden for sin ramme giver bogen et udmær­ket billede af de nyuddannede lærere og deres aktivitet og udvikling i stillingen. Det lægges ud til læserne at drage konklusioner og handle.